Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

Hvis vi tilhører Kristus, så er vi ét med ham, og ikke længere syndens slaver (Romerne 6:5-6); Vi er blevet gjort levende med ham (Efeserne 2:5); Vi bliver formet efter hans billede (Romerne 8:29); Vi bliver sat i frihed fra fordømmelse, og vandrer ikke længere i kødet, men i Ånden (Romerne 8:1); og vi er en del af Kristi legeme, sammen med andre troende (Romerne 12:5). Den troende har nu fået et nyt hjerte (Ezekiel 11:19), og er blevet velsignet ”med al himlens åndelige velsignelse” (Efeserne 1:3).

Det undrer os måske, at vi ofte ikke lever på den måde, som er blevet beskrevet, selvom vi har givet vores liv til Kristus, og er sikre på vores frelse. Dette skyldes, at vores nye naturer befinder sig i gamle, kødelige legemer, og at disse to naturer er i krig med hinanden. Den gamle natur er død, men den nye natur må stadigvæk kæmpe imod det gamle ”telt,” som det bor i.