|
1
registreret Arne Thomsen
436
gæster og
274
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Hej ABC..
"Kan bare ikke se at jeg gør andet end at tænke over tingene. Det var ikke min mening at miskreditere nogen."
- Det gælder os alle, at vi må tænke, og derefter handler udfra vor tænksomhed. Det er meninger skabt ved sproget, jeg med exemplet påpeger kan misforståes som bevidst og hensigtsmæssig forsøg på at flytte opmærksomheden væk fra selve problemet for de mennesker vi taler om.
Jeg kan jo kun forholde mig til hvad du skriver, altså hvad sproget præsenterer mig for af meningsindhold. Jeg har ingen grund til at tiltænke dig ubehagelige motiver.
Den eneste grund til at jeg deltager i netop denne diskussion er, at temaet er alvorligt for mange mennesker men angår os alle, idet vi alle jo kan komme udfor en dag at stå i samme situation. Og ville det ikke være rart hvis vi da blev hørt og taget alvorligt, fremfor at vi skulle til at oparbejde ressourcer til meningsforsvar overfor mennesker der grundet deres glade kristenhed anser livet for alle som et rosenbrød?
"Som alle andre vil jeg også helst have en sprøjte."
- Pointen er jo, at du ikke kan vide det på nuværende tidspunkt. Tænk på, at du jo ka' ha' familie og venner du gerne vil bruge din sidste tid sammen med, at du simpelthen vælger en længerevarende dødsproces, som fx Troels Kløvedal gjorde, i hengivenhed eller kærlighed til dine nærmeste. Det er jo ikke nødvendigvis nogen dårlig afslutning på livet. Jeg mener bare, at der må være den åbning eller mulighed, at hvis man ikke har det sådan, at man fx ikke har venner og familie man ønsker at bruge sin sidste tid sammen med, og er så udkørt af smerter at det nu må slutte, at også denne mulighed foreligger. Vi bliver da ikke mindre elskværdige eller dårligere mennesker af dén grund.
Døden er også en udvej fra lidelser. Det er denne grundtanke som huserer i mange menneskers tanker, når de ikke længere ønsker at leve.
Det ka' selvfølgelig være svært for politikere fortsat at indrette samfund rundt om i verden med tanke på mennesket som en rugbrødsmaskine, hvis mennesker stritter imod og rent faktisk mister livslysten i kontakt til et sådant samfund. Dette er vel også et grundelement i mange religiøse menneskers tanke om 'næstekærlighed', for andre måske bare en almen tænksomhed for medmennesker. Pointen er dog identisk: at vi kærer os om hinanden i et eller andet omfang, og ikke ønsker at udsætte andre for oplevelser vi ikke selv ønsker at udsættes for.
Det er hensynsløsheden som resultat og konsekvens af politiske overvejelser og beslutninger, den politiske realitet i samfundet, vi kan opponere imod og tage afstand fra. Fx måden hvorpå sindslidende mennesker behandles på i det daglige. Eller idéer om at presse økonomisk dårligt stillede mennesker yderligere ned i skidtet, med økonomisk pression - som om nogen fik større ressourcer af dén grund. Udsigtsløshed i det sociale får sandsynligvis mange mennesker til at stoppe op og tænke på om livet på sigt er værd at bruge tid på. Det er ikke til at vide hvilken barriere der ligger i uens menneskers sind, man kender dem ikke; hvorfor idéen om at behandle mennesker som ensartede rugbrødsmaskiner jo ka' få alvorlige konsekvenser, dette gælder også når kristne og andre troende regelretter og skærer medmennesker til med deres fortolkninger af små bibler!
"Med tiden bliver jeg nok mere afklaret"
- Det bliver ingen af os nogensinde. Levetiden er jo, nogenlunde som John Lennon udtalte det, den proces der hænder mens vi er optaget andetsteds. Det rækker vel også med udbytte i nære situationer, facitlister hører matematikken til.
mvh
Simon
|
|
|
|
