Den religiøse spirituelle dimension dækker kort og godt over at mennesket har uopdagede eller uerkendte enorme sjælskræfter der rammer det, der kan ramme det, centralt så det anslår os i vores totalitet, manifesterer sig i vores hele i verden værens totalitet som menneske, hvor det altså ikke blot er noget subjektivt der kommer til udtryk.

Hvis vi ikke har personligt kendskab til den religiøse spirituelle dimension som jeg beskriver det ovenfor så burde vi holde vores kæft, fordi betydningen af alle de begreber der bruges indenfor den religiøse spirituelle dimension får vi i så fald galt i halsen, og de bliver sat op overfor det objektive uafhængige af os som subjekter, hvilket er utilladeligt indenfor den religiøse spirituelle dimension hvor det subjektive og objektive altid er samhørende, aldrig må adskilles (også derfor spirituel helbredelse er fuldstændig anderledes end helbredelse indenfor lægevidenskab der glemmer patienten (de subjektive), og kun vil relatere til objektive forhold som oftest ved den menneskelige biologi). Vi kan her ikke adskille subjektive og objektive forhold, altså selv og verden, det objektive må og kan ikke adskilles.