|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
54
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Alting og ingenting
|
Hej Onceinalifetime!
Mig bekendt, har intet menneske set, og kan ikke se, finde eller lære ham at kende - fra andre steder, end hér:
Joh.evg.17:3: Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.
Nu kender du jo ikke alle mennesker, så derfor kan du umuligt vide, hvor og hvordan de har oplevet Gud. I den bog du henviser til, som er et udmærket stykke litteratur, påstås det ellers, at flere personer har både set Gud og samtalet med ham, hvilket synes at være en udmærket måde, at lære Ham at kende på.
Gud viste sig for Moses på Sinai bjerg, hvor han gav lovens tavler. Da Gud blev spurgt hvem han er, svarede Han: "Jeg er den som er." Han viste sig som en brændende tornebusk og senere førte han en meget interessant samtale med Job. Derefter sendte Han sin enbårne søn til menneskene for at alle kunne se og høre Ham - lære noget som de ikke vidste i forvejen. Saulus på vej til Damaskus mødte den genopstandne Kristus. Han både så og hørte ham, blev forvandlet til Paulus og en Kristi stridsmand.
Ikke fordi jeg skal belære dig om, hvordan man læser bøger, for enhver må selvfølgelig læse og fortolke teksterne som de har lyst og evner til. Vi har jo da åndsfrihed.
Faktisk mener jeg, at det ikke er Bogen og dens fortællinger som sådan, der er det mest interessante, men ordene vi bruger og forstår når vi skal vidne om vor oplevelse af Gud. Vi kender først Gud når vi forstår ordene. Det er gennem ordene at både vor verden og Guds verden bliver til.
Det er da også hvad Bogen selv påstår i indledningen af Genesis og i indledningen af Johannesevangeliet:
"Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. ..." (Genesis vers 3 - 5).
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud." (Joh. vers 1).
Så vort problem synes at være, hvordan vi afgør hvilke ord der er sat sammen på en sådan måde, at vi forstår, at det er Guds ord, og hvilke ord og sætninger der blot er noget vås?
Du henviser til en tekst fra Bogen der for mig at se er ugudeligt vås:
"Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, v17 så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning."(2.Timotheusbrev 3:16).
Indledningen er i orden, idet teksten til Holosofkirkens helligskrift er indblæst af Gud, men så går det galt for brevskriveren. For hvis det er sandt, at Gud eller Hans ord har skabt alt, hvordan kan der da findes noget, som ikke hører Gud til? Ud over dette rent logiske resonnement har Gud åbenbaret mig, at han ikke diskriminerer. Og jeg har nedskrevet Hans hellige og evigt sande ord.
Jeg ser, at du har tilføjet et fortolkende P.S. for at udelukke, at mit og andres helligskrifter kan være indblæst af Gud. Den fortolkning er imidlertid foretaget af fejrbarlige mennesker, mens jeg alene baserer mig på, hvad Gud selv siger. Folk skriver som bekendt så meget sludder i deres breve og det bliver jo ikke mindre sludder af, at brevet bliver trykt i en bog der kaldes Hellig.
Forhåbentlig forstår du nu problemet med kun at basere sig på een Bog, der kan tolkes på uendeligt mange forskellige måder og som derudover indeholder meget vås?
Hilsen
Ipso Facto 
---------------
Strengt taget kan vi ikke vide om vi tror. Viden forudsætter nemlig tilstrækkelig begrundelse for, at noget vi holder for sandt, vitterligt er sandt. Vi kan i det højeste tro at vi tror. Det er denne rent logiske sammenhæng Dostojevski lader en af personerne i "Brødrene Karamasov" udtrykke på denne paradoksale måde: "Hvis Stravogin tror, tror han, at han ikke tror. Hvis han ikke tror, tror han ikke, at han ikke tror." - Ipso Facto
|
|
|
|
