|
1
registreret Arne Thomsen
483
gæster og
51
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: OM BEGREBSFILOSOFI OG GULERØDDER
|
Der var engang en bondemand, der levede af at dyrke gulerødder, og det havde han efterhånden fået god forstand på. En dag var han til et foredrag i landsbyens forsamlingshus, hvor en begrebsfilosof fra den store by, der havde skrevet flere lærde bøger om ubegribelige ting, holdt en lang og søvndyssende tale om, at ordene betød noget helt andet, end hvad man gik rundt og troede.
Som et eksempel nævnte han, at en gulerod ikke kun var en gulerod. Rent begrebslogisk måtte den snarere betragtes som en motiverende faktor i en interaktion mellem mennesker og dyr, som igen handlede om en kamp om herredømmet over deres indbyrdes relation.
Det forstår jeg ikke rigtigt, sagde bondemanden, en gulerod er da en gulerod. Nej, sagde begrebsfilosoffen triumferende, for hvis dit æsel ikke vil trække din vogn, og du hænger en gulerod foran den på en sådan måde, at den altid vil være lidt udenfor rækkevidde, så vil æslet hele tiden bevæge sig fremad for at få fat på guleroden, og derved forvandles guleroden til en motiverende faktor. Han fortsatte, at heraf kunne man så udlede, at det dybest set var på grund af menneskets kendskab til begrebslogik, at det havde gjort sig til herre over dyrene.
Jaså, sagde bondemanden og kløede sig i nakken. Jeg kan forstå, at du ser på sagen fra et æsels synspunkt, men guleroden bliver da ved med at være en gulerod, uanset hvordan man ser på den. Jeg høster da gulerødder – ikke motiverende faktorer.
Du forstår ikke noget, sagde begrebsfilosoffen irriteret. Du er åbenbart for uintelligent. Jeg har jo netop bevist for dig, at gulerødder er motiverende faktorer. Og dermed sluttede han fornærmet sit foredrag.
Nu traf det sig sådan, at bondemanden netop var kommet til forsamlingshuset i sin æselkærre, så han tænkte, at man skulle da aldrig være bange for at lære noget nyt. Han bandt derfor en gulerod fast på en stang, satte sig op på kærren, og holdt guleroden foran æslets mule. Æslet gik nogle få skridt frem og standsede så. Efter et øjeblik gik det igen nogle skridt frem og standsede. Tredie gang vendte det hovedet om mod bondemanden og så bebrejdende på ham.
Så gav bondemanden guleroden til æslet, som tilfreds travede hjem med ham og kærren, mens bondemanden tænkte ved sig selv. Æsler har åbenbart mere forstand på gulerødder og på virkelighed end begrebsfilosoffer har.
Mvh
Ole Bjørn ;)
P.S. Da jeg selv lægger meget vægt på at forstå virkeligheden, har jeg ingen problemer med at forstå bondemænd, og de har ingen problemer med at forstå mig. 
|
|
|
|
