|
1
registreret Arne Thomsen
497
gæster og
98
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Universet – og os mennesker
|
Hej T.
Teologiske hofteskud eller min meget umiddelbare reaktion på hvad du spørger mig om:
Nej Paulus taler ikke om et liv efter døden som ikke allerede er her nu. Dette er så vigtigt at forstå, for ellers har man efter min mening slet ikke forstået hvad der menes med at Kristus er opstået og brudt ind i verden.
Gud er i tiden og i engagement. Og vi med ham (i Kristus vi med ham).
Døden der er vores dåb ind i Kristus er ikke noget der kommer, men noget vi har taget på os fordi vi ikke kan få øje på evigheden ud far Adam, det naturlige menneske, da vi konstant skaber for os selv falske forestillinger om evigheden, ud fra en subjekt objekt spaltning. Altså vi objektiviserer eller "objekt gør", evigheden og hvad evigheden dækker over. Det kan vi ikke og gør vi ikke i Kristus, fordi her er evigheden en kvalitet ved livet og døden ikke hverken en opkvalificering eller en overgang som vi bør nære forventninger til. Vi, som syndige (under fornuftens subjekt objekt spaltning) er allerede døde i Kristus og har altså ikke nogen fremmed død i vente. Personligt mener jeg at Heidegger's "sein zum tode" også er sådan at forstå. Min begrundelse herfor, at jeg kan tillade mig at sige det ud fra Heidegger, er at Heidegger påstår at det er Paulus der sætter ham på sporet af en anden tidsforståelse end den fra Aristoteles + at "sein zum tode" netop skal bringe os ind i tidslighedens ekstatiske dimension, og væk fra at se os selv som subjekter i rummet og udenfor tiden stående.
Det jeg forsøger at sige findes også i:
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
Ergo jeg mener dit spørgsmål ingen god mening giver T. hvis man følger Paulus, Tillich og Heidegger og ja mig selv HansKrist også.
Det siger sig selv at nu er vi inde ved mysteriet men Albert Schweitzer siger dog at den paulinske "Kristus mystik" er kristendommens essens, hvorfor denne her drøftelse jo er relevant og for mange af os også spændende, os der levner plads til at livet godt kunne være et mysterium for os mennesker at udgrunde og forstå fuldt ud med vores fornuft. Eller at ihvertfald Fornuft uden Ekstatisk Fornuft ville være at fjerne en dimension som netop gør os i stand til at fuldføre hvad fornuften har indset er det rigtige at gøre.
Vigtigt her at forstå er at Ekstatisk Fornuft ikke hverken ifølge Paulus eller Tillich sætter Fornuften og dens erkendelser ud af funktion. Ekstatisk Fornuft ødelægger eller undergraver ikke Fornuften.
Mange kærlige hilsner Hans-Kristian
|
|
|
|
