annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Strandbumse livet
Hvem er online?
0 registrerede 224 gæster og 298 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Universet – og os mennesker

Hej Hanskrist.

Tak for dit indlæg, som jeg nu har læst første gang.

Det første, der slår mig, er, hvad du skriver om tomhed.
Her har jeg åbenbart ikke udtrykt mig tydeligt nok.
Jeg oplever ikke tomhed i det værende - tværtimod!

Det er når jeg forsøger at forestille mig, at det værende ikke eksisterede - den absolutte tomhed (eller intethed), at jeg fyldes med begejstring og taknemmelighed over at leve i, hvad du kalder "jeg-du-tilværelsen".

Som jeg opfatter/oplever tilværelsen, omfatter det også, hvad naturvidenskaben fortæller om, hvad det er jeg ser (og ikke magter at se) på himlen i en stjerneklar nat.

Det er dét, der får mig til at opfatte os mennesker, som en ubetydelig bagatel i "skaberværket" (hvis det er skabt og ikke altid har været).

Det er også dét, der får mig til at tro at vore forestillinger om Gud er alt for primitive og "nærsynede".
Og det er derfor, jeg foretrækker udtrykket: "Hvad der er bag verdens væren" i stedet for ordet: "Gud".

Hvilke udtryk vi end bruger, så fylder det mig med en langt større ærefrygt end før jeg begyndte at se tilværelsen på den måde, jeg her søger at beskrive - nok lidt på samme måde som jøderne og Jahve.
De vovede end ikke at udtale ordet.

For mig betyder det, at begrebet "Gud" bliver noget ufatteligt meget større, som jeg bøjer mig for i ærefrygtig taknemmelighed smiler
Mens jeg begejstres over at eksistere - i en eksisterende verden yeah

P.S.: Jeg har en lumsk mistanke om at det egentlig harmonerer ganske godt med arketypen "Gud" i Jungs: "det kollektivt ubevidste" blinker

M.v.h. Arne smiler
Seneste indlæg
Troens frihed
af Hanskrist
12/06/2025 13:42
Misforståelsen
af somo
12/06/2025 09:09
Hvad sker der i disse dage?
af somo
02/06/2025 08:12
Religioner globalt set
af Arne Thomsen
22/05/2025 19:22
Lys
af Hanskrist
18/04/2025 04:14
Nyheder fra DR
FN-atomagentur vedtager resolution mod I..
12/06/2025 17:28
Fodboldstjernen Kevin De Bruyne fortsæt..
12/06/2025 17:02
23 københavnske festivaler får penge f..
12/06/2025 16:54
Landsret skærper straf for kunstigt ove..
12/06/2025 16:22
Norsk politi bliver nu bevæbnet
12/06/2025 16:20
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
114 danskere har søgt om forældreskab ..
12/06/2025 16:00
Flere unge ender uden job og uddannelse...
12/06/2025 16:00
Hun er som eneste biskop imod medlemskab..
12/06/2025 16:00
Katolsk stjernetænker er død. Nu blive..
12/06/2025 16:00
I pinsen dækkes det helt store bord
12/06/2025 16:00