annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Heart Brain problematikker
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 31 gæster og 150 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Universet – og os mennesker


Vi ved meget om universet: ”Vores” klode, solsystemet, stjernerne, mælkevejen, galakserne, galaksehobene.

Det hævdes at universet udvider sig med stigende hastighed, men vi kan ikke sige, hvor stort det er, og vi kan ikke sætte en ydre grænse, fordi tid og rum kun eksisterer i universet – ikke udenfor – hvis der ellers er noget ”udenfor” – måske andre universer – eller der er flere end vore 4 dimensioner (tid, højde, bredde, dybde), som vi ikke er i stand til at opfatte.

Vi ved heller ikke, hvor universet kommer fra, eller hvad den accelererende udvidelse fører til.
Og når vi kommer til dét, videnskaben kalder kvantefysikken (de mindste dele som alt består af) bliver forvirringen endnu større.

Vi ved også ganske meget om os selv – vi mennesker – anatomisk, fysiologisk og mentalt. Lægekunsten kan give os medicin mod alskens sygdomme, operere os, når noget ikke fungerer rigtigt, give os ny dele i stedet for gamle udslidte dels specielt fremstillede og dels organer fra andre mennesker.

Også psykisk er der ganske megen hjælp at hente i form af lægemidler, men også psykoterapi, meditation og mindfulness m.m.

Men der er kun ret begrænset plads til, hvad vi kalder ”den frie vilje”, fordi arveanlæg og kræfter i vores ubevidste (som vi jo ikke kender til), nok styrer det meste.

Og når vi kommer til dét, vi kalder "bevidsthed", har vi store forståelsesproblemer.

Og hvordan ser vi så vores plads i universet – vi mennesker på denne planet?

Her har kristendommen jo været ekstremt ”nærsynet”.
Evangelisten Johannes skrev
Citat:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Her er ”verden” næsten lig os mennesker, mens resten af verden – hele universet – tydeligvis ignoreres.

Vi synes stadig at mene, at vi er universets centrum – som i 1600-tallet, hvor Galileo for den katolske kristendom måtte afsværge, at jorden kredser om solen, og at jorden ikke er universets centrum – for er vi egentlig blevet ret meget klogere siden?
Vist ikke ret meget blinker

Og de andre religioner – med buddhismen nok mere eller mindre som en undtagelse – er ikke bedre.

Kort sagt: Vi mennesker med vore religioner kan næsten ikke få øje på andet end os selv – og for at forklare alt dét, vi ikke forstår, har vi indført begrebet Gud, som vi så har givet forskellige egenskaber (skabende, elskende, opretholdende, almægtig, god, retfærdig, straffende m.m.).

Så er det jo, man kunne spørge, hvornår de religiøse tager sig sammen til at indse, at vi mennesker kun er en meget ubetydelig del af universet – universet, som vi ikke ved hvor kommer fra – eller hvad det bliver til (Buddhisterne mener dog vistnok at verdens tilstand er som stadier i et evigt hjul) – og at begrebet Gud egentlig mest ligner en slags ”nødløsning” – et åndeligt svar på alt dét, vi ikke ved – på alt dét, vi håber – og derfor gerne tror.

Så kan man jo – som ateisterne – kassere alt det åndelige og alene samle sig om det materielle.

Men man kan jo også – mere ydmygt – glæde sig over, at verden – og én selv – eksisterer – tomhedens ufattelige og vidunderlige modsætning – tilværelsen!

"Mirakel" er her – synes jeg – et alt for lille ord! – og ordet ”Gud” ligeså.

At elske livet – tomhedens modsætning – som en gave – er vel så det mest naturlige af alt? 

Behøver man så mere ”mening med livet”?

Næh – det synes jeg faktisk ikke blinker
Så er der da mere end rigeligt at tage sig til yeah

M.v.h. Arne smiler
Seneste indlæg
Troens frihed
af Tikka
31/08/2025 14:07
GT og NT
af Hanskrist
30/08/2025 11:04
Lys
af Hanskrist
29/08/2025 19:36
Den religiøse spirituelle dimension
af Hanskrist
24/08/2025 12:04
Er man som kristen en Jesu discipel?
af Hanskrist
22/08/2025 13:52
Nyheder fra DR
Bus- og togpendlere på Sjælland og øe..
01/09/2025 10:20
Over 600 meldes døde efter jordskælv i..
01/09/2025 08:29
Vandposter skal erstatte sodavand og ene..
01/09/2025 07:05
Kommunerne giver rekordmange p-bøder
01/09/2025 06:48
Nyt forskningscenter skal undersøge, h..
01/09/2025 06:15
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Ingen tegn på forbrydelse bag babys dø..
01/09/2025 08:38
Folk er frivillige på en anden måde en..
01/09/2025 08:35
Det var ikke ulovligt da Jyske Bank indf..
01/09/2025 08:17
Anklager går efter fire måneders fæng..
01/09/2025 08:10
Major har været udsendt ti gange: Da gr..
01/09/2025 08:00