0
registrerede
473
gæster og
51
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Hej Ipso Facto.
Jeg ville ønske, jeg havde evnerne til at svare dig på en god måde.
På et tidspunkt i den gamle debat kom jeg i svær opposition til en debattør og besluttede, at jeg ikke længere ville kommunikere med vedkommende (uvæsentligt lige nu, hvem det var).
Det gik også fint, men ved enhver mulig lejlighed i dialog med andre debattører sneg der sig i mine indlæg talrige sarkastiske og hånlige bemærkninger ind om den debattør, jeg havde beluttet, at jeg ikke ville kommunikere med.
Efter mange og lange overvejelser endte jeg med at det rigtige ville være at sige sandheden (som jeg ikke havde lyst til at se) ligeud: At jeg følte mig såret.
Hvor godt det virkede, tør jeg ikke gøre mig klog på, men det var i hvert fald bedre end sarkasmerne.
Og hvorfor skulle ens værdighed lide skade, hvis man er stor nok til at vise, når man føler sig såret?
Jeg glæder mig over, at du ku' bruge udtrykket: Vidunderligt.
Og jeg stoler på, at du ikke bare vil beskytte mod "dypning i tjære og rulning i fjer", men at du vil bidrage med alt det, du har, om vore eksistentielle vilkår som mennesker på denne klode - både med humor, filosofisk og på alle andre måder, som dine talenter tillader.
Din hustrus tragedie må jo ha' været frygtelig for hende, men også smertelig for dig.
Den slags kan men vel aldrig helt lægge bag sig, men man kan vel - forhåbentlig - lidt efter lidt finde en måde at leve med det på.
Tilbage står jo det (for os) meningsløse, som der jo er så meget af her i verden...
Min sympati og medfølelse er jo nok intet værd, men jeg har ikke andet...
M.v.h. Arne
|
|
|
|