|
0
registrerede
5462
gæster og
1197
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Kvantefysik for begyndere
|
Hej ABC.
Det er jo en gevaldig omgang viden, du her præsenterer, og jeg må indrømme, at jeg ikke har tålmodighed til de langvarige youtube-præsentationer, du giver os links til, og som man jo ikke kan skimme.
Jeg har så set efter, hvad Gyldendal siger i Den Store Danske, og også dét er jo en længere omgang, men jeg hæfter mig især ved:
Ifølge kvantemekanikken kan alle objekter opføre sig både som partikler og som bølger, der er udstrakt over en del af rummet.
I 1935 påviste Einstein og hans medarbejdere, at måling på en partikel kan påvirke tilstanden af en anden endog på et tidspunkt, hvor de to partikler ikke længere er i kontakt med hinanden via kendte naturkræfter.
John Stewart Bell påviste en metode til at afprøve, om en sådan påvirkning finder sted — endda under omstændigheder, hvor den ikke kan formidles med et signal, som bevæger sig med en hastighed, der er mindre end eller lig med lysets. Et eksperiment baseret på denne metode blev i 1982 gennemført af Alain Aspect (f. 1947). Resultatet af eksperimentet var i overensstemmelse med kvantemekanikken og dermed i modstrid med det klassiske krav om sammenhæng mellem årsag og virkning.
Hvordan kan vi almindelige mennesker forholde os til dét og til alt det andet, som kvantefysikken - også kaldet kvantemekanikken - fortæller os om de allermindste udelelige partikler/bølger, som jo hele verden - hele universet - åbenbart består af?
Man kan vel roligt sige, at vi er "på gyngende grund", siden vi og hele verden enten/eller både/og består af partikler/bølger - og hvor vi ikke længere kan stole på naturloven om årsag og virkning.
Meget muligt kan det udnyttes teknisk - i fortsættelse af den proces, der gik i gang, da vi fandt ud af at skabe værktøj, ild og jordbrug m.m.m. frem til i dag, hvor vi utilsigtet skader vore livsbetingelser med vores egen tekniske opfindsomhed.
Men eksistentielt - for hver enkelts tilværelse - hvad betyder det dér?
Umiddelbart siger det mig blot, at ganske vist ved vi fantastisk meget om verden, men det ser ud, som om der er nærmest uendeligt meget mere, vi ikke ved.
Som også Albert Einstein er citeret for:
We still do not know one thousandth of one percent of what nature has revealed to us.
For mig er det en inspiration til ydmyghed, glæde og taknemmelighed over at opleve at eksistere i denne ufattelige verden - inspiration til at elske 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
