2
registrerede ABC, Arne Thomsen
222
gæster og
30
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Uvished
|
Hej Anonym.
Jeg fandt noget mere grundigt om Sam Harris.
Det er jo en længere - og meget kritisk - omgang, men jeg hæftede mig ved afsnittet: Sam Harris' "spiritualitet":
Pudsigt nok er der ét aspekt af den religiøse tradition, som Sam Harris ikke alene frikender, men tilmed lovsynger med næsegrus beundring - den østlige spiritualitet: "Når Østens store filosofiske mystikere holdes op mod patriarkerne i Vestens filosofiske og teologiske traditioner, er forskellen imidlertid ikke til at tage fejl af: Buddha, Shankara, Padmasambhava, Nagarjuna, Longchenpa og utallige andre helt frem til nutiden har ingen paralleller i Vesten. Vi har i åndelig forstand stået på skuldrene af dværge." og
Århundredlange og sofistikerede sufi-traditioner inden for islam samt en lang række indflydelsesrige kristne mystikere dumpes uden videre med et pennestrøg, blottet for argumentation.
Mere ligevægtigt bliver det ikke af, at Harris helt ukritisk hæver østlige spirituelle traditioner over moderne forskning: "Ikke engang nutidens litteratur om bevidsthed, der omfatter filosofi, kognitionsforskning, psykologi og neurovidenskab, kan måle sig med de præcise fænomenologiske studier, som findes overalt i hele den buddhistiske kanon." samt
Baggrunden for Harris' forkærlighed for disse traditioner skal bl.a. findes i hans erkendelsesteoretiske betragtninger: "Gennem årtusinder har mediterende vidst, at almindelige mennesker kan frigøre sig fra den følelse, de kalder 'jeg', og derved give afkald på følelsen af at være adskilt fra resten af universet. (…) De afslører også en langt dybere forbindelse mellem os selv og resten af universet, end man skulle tro ud fra de almindelige grænser for vores subjektivitet. Der er ingen tvivl om, at oplevelser af denne art er værd at udforske, ligesom der ikke er nogen tvivl om, at de populære religiøse forestillinger, der er vokset op omkring dem, især i Vesten, er lige så farlige, som de er utrolige. En i sandhed rationel tilgang til denne dimension af vores liv ville give os adgang til at udforske rækkevidden af vores subjektivitet med et åbent sind, samtidig med at vi gav afkald på vores religiøse traditioners provinsialisme og dogmatisme til fordel for frie og grundige undersøgelser." "- en langt dybere forbindelse mellem os selv og resten af universet, end man skulle tro ud fra de almindelige grænser for vores subjektivitet."
Det ligner jo ganske meget, hvad du ovenfor har peget på - og det er jo slet ikke almindelig primitiv ateisme
M.v.h. Arne
|
|
|
|