|
0
registrerede
1000
gæster og
300
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Uvished
|
Hej Michael.
Du skriver bl.a.:
Verden er et forfærdeligt sted og siden ingen gør noget ved det vil den ikke eksistere om 50 år eller mindre.
For nok omkring 30 år siden sad jeg på et sygehus og ventede på min "dom".
Jeg var for tredje gang holdt op at ryge (og er aldrig siden begyndt igen)  , men det havde givet mig en næsten uudholdelig hoste, der holdt mig vågen det meste af natten, hvor jeg sad med et viskestykke over hovedet over en kop dampende varm te - i håb om at dæmpe hosten, så jeg kunne få lidt søvn inden næste dags ca. 10 timers arbejde som rådgivningsdyrlæge, hvor jeg kørte rundt til landbrug med svinehold og efterfølgende skulle skrive og sende de lovpligtige rapporter herom.
Jeg havde fået lungerne røntgenfotograferet pga. mistanke om lungekræft.
Nu sad jeg så og ventede på lægens vurdering.
Det var nær ved, at jeg kunne mærke kræftknuderne i mine lunger.
Hvor lang tid mon jeg havde tilbage? Et halvt år? 3 måneder?
Jeg kiggede på min ene tommelfinger. Skulle jeg snart sige farvel til dén? - til resten af kroppen? - til min bevidsthed? - til min eksistens? - forsvinde?
Så kom lægen, og jeg fik min "dom".
Det var tjæren i luftrøret og bronkierne, der var ved at forsvinde, og som nu ikke længere "beskyttede" de sarte slimhinder i luftvejene.
Jeg fik noget binyrebarkhormon at indånde, og efter nole uger begynde hosten at aftage.
Jeg skulle ikke dø denne gang!
Jo - verden er et forfærdeligt sted at være - men hellere være end ikke-være - så længe det varer - ligesom gråspurvene
Og der er jo stadig øjeblikke af harmoni, glæde og lykke
Som Rumi skrev for ca. 800 år siden:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
