|
0
registrerede
34
gæster og
111
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Morn’ hr. læprædikant...
”For når vi kommer til spørgsmål, som universets størrelse og tilblivelse, så er det jo "at gå i alt for små sko med bind for øjnene" at forlade sig på "fornuft og logik", for disse metoder må jo fuldstændig give fortabt hér – siger agnostikerne.”
- Det vil altid være meningsfyldt at beskrive den observerbare verden logisk konsistent, ja tilmed fx dine fantasier om noget overnaturligt, for dermed at frembringe fornuftige og sammenhængende forklaringer, der netop ikke ekskluderer hinanden i selvmodsigelser og derfor kan bruges til noget.
Det ka’ dit verdensfjerne kreationistiske vås fx ikke, og har selvfølgelig heller intet med agnosticisme at gøre. Du er tværtimod billedet på en dybt religiøs men noget forvirret mand, der trods fornuftige forklaringer stadig bilder sig ind, at han kan ”føle” sig frem til sande (dvs. sandsynlige) beskrivelser af verden og virkelighedsrummet omkring ham – jf. fx dine fantasier om din intuition som ”telefonforbindelsen” til skaberen af et guddommeligt og meget kærligt univers..
Den slags fantasier viser kun noget om konsekvensen af suggestionen i religiøse kredse, hvor dogmetroen udæsker den mere fornuftige brug af sproget, såvel som det nødvendige kritiske view på fantasier om fx universet. Det er såmænd bare det vi her ser et exempel på Arne: du mudrer dine fantasier om verden sammen med selve verden, som du heller ikke gider undersøge, og forklarer den fantastiske molevit med din ”åndelige intuition”, som igen fantaseres ind i agnosticismen, i forsøget på at gi’ det en anstrøg af nøgternhed. Du må endelig sige til, hvis der mangler noget i beskrivelsen? ;)
Det er selvfølgelig meget sødt af dig sådan at tilføre universet omkring os dine egne forestillinger om kærligheden, og lidet hjælper det her at forklare, at universet selv er ganske indifferent overfor din kærlighedserklæring, men i netop i lyset af det nøgterne og sammenhængen med debat, hvor netop de fornuftige forklaringer må foretrækkes, bliver det nu engang vigtigt at pointere, at du bare taler om dine egne overnaturlige fantasier og altså ikke om verden, universet eller naturen i som udenfor dig.
Agnostikere ka’ for den sags skyld ha hele hovedet begravet i fantasier om verden, men de ville ikke være agnostikere, såfremt de som du begraver hele verden i religiøse fantasier, da de pr. def. er ateister, dvs. uden gudetro/religion. Men din forvirring har derimod illustrativ betydning, og ka’ udmærket medvirke til at belyse sund fornuft, hvorfor vi ka’ sige, at hvad du som kreationist bedriver let ka’ gennemskues og som sådan være en lære i meningsløshed, altså trådens reale tema…;)
mvh & god weekend
Simon
|
|
|
|
