|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hr. prædikrukke…
Du må gerne brokke dig over mit koncentrat af dine overnaturlige krumspring som religiøs krukke. Faktum er jo, at du tiltror universet samme allestedsnærværende ophøjede ”åndelighed” som du tillægger naturen i og udenfor mennesket her på jordkloden, og det går jo fint spænd med kristne dogmer og grundtanken i andre trossamfund, men altså ikke med nogen form for ateisme..;)
Man ka’ jo betragte dig som en noget omflakkende prædikant, men det er ikke spor ualmindeligt at religiøse troende flakker lidt rundt i div. trosretninger i en søgen efter lidt ro, så også dét matcher dit behov for at inkludere alt og alle i et overordnet ”åndeligt” grundsyn, ja dit behov for at respektere selv indbyrdes ekskluderende anskuelser. Så det er bare den sædvanlige kristne smøre om, at alt og alle skal elskes ihjel i gudens navn, men en situation der udefraset nok har sin grund i en konfrontations- og autoritetsangst jeg nok mener du sku’ gøre noget ved, fremfor ukritisk bare at respektere rent sludder og vrøvl.
Så det er kun positivt mit drilleri med dig som ”prædikrukken” ka’ provokere dig lidt, men har jo sin forklaring i logiske slutninger af dine egne absurditeter, dvs. heller ingen tro dér. Men brok du bare løs Arne, du ka’ jo altid kalde det kristen næstekærlighed…;)
mvh
Simon
P.s.: Selvfølgelig ska’ du ikke snydes for en lille henvisning til relevant læsning, prøv Dorthe Jørgensens ”Skønhed, en engel gik forbi” [ISBN 87 7288 868 7] – hvor du i del 2 finder lidt tankegods om det naturligt og kunstskønne, den skønne sjæl med ref. bagud. God fornøjelse..
|
|
|
|
