|
1
registreret
(1 usynlig),
617
gæster og
608
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hr. prædikant ;)
”I modsætning til ateismen, der afviser, at Gud eksisterer, hævder agnosticismen, at spørgsmålet herom ikke lader sig besvare”
- Der er bare ingen grund til at indføre guder i forklaringer på verden/naturen, så guder har ingen sandsynlig forankring i andet end fantasien. Forøvrigt har du mange gange fået forklaringer på, hvorfor dels agnosticismen er utilregnelig og dels hvorfor du som kristen ikke kan bruge den til at lempe guder ind i verden: agnostikeren må ha en logisk grund (viden) til at sætte døren på klem for gudens mulige eksistens, hvor har han som ateist denne viden fra? At du som kristen forsøger dig, er derimod fuldt ud forståeligt, det beror bare på umådeholden tro på det usandsynlige. Ateister lægger viden til grund for antagelser om også verden, dvs. en metode vidt forskellig fra din - der jo slet ingen metode ér! ;)
Her en reflekteret Drachmann, der i 1889 tilegner Edward & Nina Grieg dette digt, der for øvrigt fæstner også den tids projektioner til menneskets egen tankeverden, men matcher min fastholdelse af dine flyvske idéer om kærligheden, til noget forholdsvist og eksakt i livet.
For du har jo om nogen badet dig i ”kærlighed” til produkter fra din egen fantasi, hvor en helt naturlig forventning om argumentation, sandsynliggørelse og konkretisering blot resulterede i, at du kastede om dig med formålsløse spørgsmål til idéer der kun pointerede vidderne i din fantasi, men samtidig præciserede dit ”verdensbillede” som pure fiktion.
For øvrigt er der intet usædvanligt i at se en kristen mand forbinde sin dogmetro med angstforestillinger skabt og løst af kristendommen selv, det for dig så mirakuløse, for mig morsomme – her tænker jeg på ”agnostikeren” hvis tanker flagrer rundt i et guddommeligt skabt univers. Men kreationisters ”mirakler” har jo altid budt på stor humor:
Gud – Djævel
Det forekom mig alt saa ligegyldigt:
om man var Ulv, om man var Lam.
En Lede jeg ved Mennesket fornam,
hvergang der spurgtes: skyldigt? – ikke skyldigt?
Der er ej Gud, der er ej Djævel til.
Men der er tidt en Himmeriges Lyst
og tidt et Helvede i vort Bryst …
der er dog altsaa Gud og Djævel til!
- Holger Drachmann.
mvh
Simon
|
|
|
|
