|
1
registreret
(1 usynlig),
480
gæster og
2333
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Noget af dét, jeg finder særlig værdifuldt ved en debatportal som Trosfrihed.dk er inspirationen til videreudvikling af idéer.
For mit vedkommende har jeg - efter mange år som nærmest ateist - især pga. kirkens misbrug af magt - oplevet særdeles værdifulde kvaliteter i den græsk-ortodokse kristendom - navnlig inspireret af mange af de byzantinske ikoner, der (når først man kender symbolsproget) kan åbne øjne for menneskers oplevelse af guddommelig kærlighed - og den mulighed at elske - menneske til menneske - i samme ånd.
For mig er dette kristendommens smukkeste og dejligste kvalitet.
Den vil jeg aldrig være foruden.
Men især de mange debatter her på Trosfrihed.dk har lidt efter lidt fået mig til at erkende, at selv denne idé-verden ikke er selve sandheden, men kun noget af det ypperste, vi mennesker kan nå.
Som Thomas Henry Huxley udtrykte det:
I modsætning til ateismen, der afviser, at Gud eksisterer, hævder agnosticismen, at spørgsmålet herom ikke lader sig besvare.
I en bredere betydning udtrykker agnosticismen det erkendelsesteoretiske standpunkt, at virkeligheden, dvs. sandheden, ikke kan erkendes.
Når jeg så kommer til spørgsmålet:
Hvordan kan det være, at verden ER?
(eller hvordan man nu vil formulere det)
så er det - for mig - alt for primitivt blot at påstå, at nogen eller noget - f.eks. en gud eller noget guddommeligt - har skabt verden.
Og tyer man til buddhismens verden, så er tiden - så vidt jeg ved - ikke en ret fremadskridende linje, men en sig selv gentagende cirkelbevægelse, hvorfor verden altid har været - eller rettere sagt kun som en illusion, mens det er den sande verden, Nirvana, der altid har været - er evig.
Endnu mere ufatteligt 
Ateister synes ikke at kunne udholde spørgsmålet om, hvorfor verden er.
De ynder, så vidt jeg har erfaret, at hævde at spørgsmålet er absurd, og at sandheden ikke eksisterer.
Det forekommer mig at være temmelig ynkeligt.
I stedet bøjer jeg mig for vi mennesker uduelighed på dette område - mens jeg begejstres og inspireres af oplevelsen af, at
det hele eksisterer! 
Arne 
|
|
|
|
