|
1
registreret
(1 usynlig),
321
gæster og
77
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Morn’ hr. lægmandsprædikant..
Uh, godt med lidt ”følerier” for det præsenterede, hva? ;)
Men hvad jeg skriver, afspejler kun en grundlæggende tillid til viden som tilgangen til mulig erkendelse, i kraft af et logisk sprog der så muliggør en nødvendig forståelse – og set i relation til dine trosbekendelser, der netop udmærker sig som en psykisk hobby, en selvtilfreds trosonani, drejer dine ”åndelige fordunklinger” sig jo slet ikke verden/naturen/mennesket, men netop om velkendt religiøs mystik. Så i realiteten er der bare tale om lidt selvkæleri med selvbilledet som ”åndeligt fænomen” produceret af en himmelnisse. Andre troende ved de bekender sig til en tro, det er dem fuldt tilstrækkeligt. Det er kreationisterne der har et selvforvirret forhold til troen, og selvfølgelig stiller ateister gerne op med hjælp til også dig Arne. Det er nemlig slet ikke så vanskeligt at udrede, som du gør det til, for dig selv ;).
Det er i høj grad muligt at forklare et hvilket som helst observerbart fænomen på en fornuftig måde, når blot muligheden for registration og metodiske undersøgelser er til stede, hvor et logisk konsistent sprog kun genererer forståelse, nysgerrighed osv. – tilmed årsagen til din lille psykiske hobby, er det såmænd muligt logisk at forklare i en kulturel socialpsykologisk referenceramme med mulighed for erkendelse.
Tillige efterlader nøgterne videnskabelige forklaringer dig jo ingenlunde i noget ”åndeligt tomrum”, forestillinger af den art har du hentet fra andre kreationister, hvorimod mystikken i pådutter naturen efterlades i selve fortællingen, altså i de historier i skaber om naturen i mennesket, hvor referenten netop er jeres egen fantasi men ikke naturen selv! Du ville m.a.o. fortsat ku’ nyde de overnaturlige røverhistorier om ”livets mening” i lyset af ”universets skabelse”, uden at overføre den slags pjat med tilhørende jørgenspørgsmål på naturvidenskaber, for dér har de intet at bestille.
Sandsynlige forklaringer af observerbar natur, vil altid være til fordel for kulturer ud i fremtiden, hvorimod dine ”åndelige eskapader” kun vil ha underholdning i fritiden at tilbyde.
Så det er selvfølgelig derfor du altid går helt i sort, når du skal vise nytteværdien i det at ville forklare kendt natur som produktet af fantasier om en ukendt – ref. dit ”åndelige verdensbillede” – hvor tilsyneladende ikke engang din fantasi er dig til hjælp.
Når du hertil væver dig ud i forestillinger om politiske påkrav for en respekt for meningsindholdet i overnaturlig tro, er du jo atter på bærtur i vorherres fri natur, da den slags kun er sødmefyldt sang i den troendes egne ører, hvor eventyret om ”agnostikeren Arne” selvfølgelig også er på potten. Ja du burde ikke engang ku’ narre dig selv med den slags! ;)
Men dit forklaringsrod medvirker jo kun til en smule morskab, sjov og ballade har vi jo alle brug for, men i særdeleshed den selvforvirrede kreationist der forveksler sin overtro med videnskab, og på en måde har pådraget sig en holdningsskade, som imidlertid kan repareres med lidt logisk snilde og en pose sund fornuft, og sikkert til glæde for dig selv og det videre fællesskab i trossamfundet…
For du forveksler jo krusningerne med et tankedyb, anser virkelig dig selv som et produkt af en ”mystisk natur”, og hvor endeløs produktionen af de ”åndelige selvbilleder” og groteske fantasier om naturens mening (med produktet) end er, ja så får det jo ikke dig til pludselig at stoppe op og se lidt nærmere på sluddermaskinen, for det ér jo selve glæden ved selvbilledet det hele handler om, indlevelsen i rollen som et af guds små lam osv.
Jeg ka’ kun sige: glem alt om videnskaberne Arne, den slags spørgsmål vil kun fornærme og irritere dig, for dér tilfredsstiles man kun af sandsynlige forklaringer der virker. Så det er ikke noget for dig. Fortsæt gerne med at glæde dig over ”livet” – at jeg ikke aner hvad du mener med begrebet, i og med det for mig er tomt for indhold, indtil du fylder noget i begrebet, ska’ du også bare glemme. Og da ”livet” jo for dig er uforklarligt, bliver begrebet jo lige så uforklarligt, hvorfor du m.a.o. anvender et sprog uden etymologi – hvilket jo i sig selv er vældig forklarende for din storartede mystik – og viser måske lidt om indholdsværdiens letargi! ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
