|
0
registrerede
672
gæster og
578
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Morn’ hr. prædikant..
Du snakkede meget om en mening med livet og universet, m.a.o. en mening med dig, og det har reelt været omdrejningspunktet i dit meningsindhold fra start til slut Arne. Og dog er det du har vist, blot meninger du tilskriver livet og universet.
En samtids uvidenhed, viser intet om fremtidens viden, nøjagtig som en samtids viden, intet viser om fremtidens uvidenhed, hvilket faktisk var grundelementet i din egen påstand, og noget du fuldt og fast troede var sandt. Men du har hverken med citater eller referencer vist, at alle tiders uvidenhed er det sandsynlige scenarie for menneskehedens fremtid, ikke mindst fordi du slet ikke indenfor et tidsrum kan præcisere, hvad det er man intet vil kunne vide noget om. M.a.o. har din ”mission” på forhånd været fortabt som gerning, hvilket for øvrigt er påtalt og vist i utallige tråde af samme karakter som denne ;)
Men her et udpluk fra et digt af Halfdan Rasmussen, fordi det viser noget særligt om selve livsviljen, i en særlig god ven til ham:
Himlen og himlens fugle.
Hver lille nænsom ting
banker sin varme rytme
under din pandes hvælv.
Blæsten indover fjorden
og drengen du vandrer fra
mødes i vers der lever
stærkere i dig selv.
Altid på vej mod noget
du føler dig kaldet til.
bundet til det i livet
som voksede stærkt og ømt.
Søgende mod dit eget
frugtbare drengesind
fandt du dig selv bag syner
og drømme du havde drømt.
Du taler dig fri af angsten.
Du taler dig angsten nær,
strider med ord der kæntrer
mod drømmenes blinde dør:
»Vi vandrer med døden i os,
vi der er unge nu.
Og dog er vi selve livet
nærmere nu end før.«
--
Du ville stadig få større udbytte ud at præcisere, fremfor at fordunkle og gemme dine meninger bag andres. Og livet ville stadig ikke miste sin betydning, blot fordi du tilstræbte at forklare meninger du skaber i og om livet – din frygt er ubegrundet…;)
mvh
Simon
|
|
|
|
