|
0
registrerede
519
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Arne..
Du skrev: ”De etablerede religioner har meget på deres samvittigheder, men at beskylde dem for at tabuisere døden.”
Til hvilket jeg svarer dig: ”Evigt liv” er religioners arrangement og tabuisering af livets forgængelighed, hvor døden med fantasien i brug i stedet ender i sentimentale selvbedrag, som fx det vi her ser. Det er en måde hvorpå man omgår dels erkendelse og dels en kulturudvikling der afvikler religioner som nyttigt redskab.”
Nu skriver du: ”jo, meget muligt, men den påstand, du fremsætter hér kræver vel, at du selv har en bedre erkendelse.”
- Det går faktisk an at erkende sin forgængelighed Arne, og det har faktisk perspektiver for selve måden vi lever på, samt for hvordan vi lærer at forholde os til sameksistens – hvilket var det centrale, lige udover din egen erkendelse af at du tar fejl, idet religioner altså netop tabuiserer livets forgængelighed, og dette i en grad der har store skadeindvirkninger på menneskers sind.
Pointen her ligger imidlertid slet ikke i dit private fejlskøn, eller det erkendelsesmæssige indeholdt i hvad jeg måtte skrive, men i det forhold, at masser af mennesker rundt om i verden dagligt yder en stor indsats for at for at komme kundskabsløsheden til livs, fordi det er i kraft af kundskaber baseret på viden at forståelse skabes, og dermed mulighed for personlige erkendelser med udsigt til positive forandringer imod en bedre verden – men altså ikke ved at flimre rundt i overnaturlig tro skabt af ”sensitive” religiøse mennesker; og det er dén vej du befinder dig på, Arne! ;)
Det er en temmelig alvorlig sag, når mennesker i kraft af religioner bliver så overfølsomme overfor viden, at de i gudens navn ”føler” sig berettiget til at myrde mennesker der på en redaktion provokerer kundskabsløsheden ved hjælp af satire.
Og at du ikke er ham der begriber sagens alvor, i og med du netop ikke ka’ flytte blikket fra de følelser af forurettethed religiøse mennesker i stor stil har fremelsket i kraft af religioner i århundreder, og derfor sidder og taler så meget om respekten for indholdet af den religiøse dogmetro, det er i sig selv et udmærket eksempel på den kundskabsløshed jeg her taler om Arne! For det er dén slags vi hver især må anse som vores personlige opgave at forandre, og fordi vi ikke kan tillade at sådanne misforståelser ender i stigende accept af overfald på medmennesker, der i bund og grund kun er begrundet med følelser man ikke har lært sig at beherske via tilgængelig indsigt og selvforståelse, og netop fordi man med hovedet anbragt i religiøs dogmetro ikke får meget af omverden ind i hovedet.
Det er m.a.o. vores egen – altså en humanistisk – opgave at sikre, at kundskaber og viden flyder som en uendelig strøm ud i verden, og det gør vi altså ikke ved at fantasere om guder der har forårsaget BB, samt andet kreationistisk vrøvl, for den slags er slet ikke vejen til nogen form for erkendelse.
At vi alle har følelser er ingen særlig bemærkelsesværdig iagttagelse, det bemærkelsesværdige er derimod, når de rettes imod og accentueres ved fantasier om himmelnisser, fordi en sådan himmelnissekærlighed kun kan besvares af fantasien selv. Og himmelnissefantasier der går i selvsving, mangler vi vist ikke historiske eksempler på, vel Arne? Så hvis vi endelig skal drive lidt forkærlighed foran os og overfor andet end de medmennesker der er i stand til at besvare vore følelser, ja så er viden nok et noget sundere objekt for tanken end himmelnisserne, idet viden - i modsætning til statiske religioner - har udviklingspotentiale, ikke sandt? ;)
Det ér faktisk et temmelig besynderligt skue, at se mennesker tale så meget om kærligheden i forbindelse med religioner, der påviseligt ikke har bestilt andet end at fastholde mennesket i fejlanskuelser om dels naturen udenfor såvel som i mennesket selv, for netop at skabe en naturlig splittelse i menneskets selvforståelse ved hjælp af dogmer man ligefrem har ”følt” retten til at bade civilisationen i blod med, og netop for at skabe en politisk indflydelse med religionen i centrum.
Det er således fuldt ud forklarligt hvorfor mennesker reagerer som de gør, ja at vi i dag ser mennesker fare ud i verden for at ”forsvare” opbygningen af en statsdannelse bygget på disse selvbedrag, men forklaringen kan ingenlunde undskylde handlingerne!
Religioner har m.a.o. ikke alene ansvaret for tabuiseringen af livets forgængelighed, men tillige for fremelskelsen af et i religionen iboende element, hvorved en splittelse internaliseres i den troendes sind med guden som bindeled mellem mennesket og dets natur, hvorfor det altså kan anse det som en ”naturlig sag” at slå ihjel for at ”blive hel”, dersom omkringværende mennesker truer processen, og hvor ligefrem selvopofrelse hyppigt forekommer. Det var skam en middelalderskik, men åbenbart en man også i dag anser som nødvendig for religionens overlevelse. Men er altså også en proces du som ”agnostiker” kan udvise stor respekt overfor, kan jeg forstå - vi har i hvert fald ikke set "agnostikeren" tage afstand til projektet...;)
mvh
Simon
|
|
|
|
