Tor Brandt
27. december, 2014 - 10:04
I forbindelse med diskussionen om hvorvidt alt i verden kan forklares udelukkende ud fra en art mekanistisk kausalitetstænkning a la 'lige siden Big Bang har det hele kørt per automatik, og derfor behøves ingen Gud eller nogen form for intelligens bag':

Hvad i alverden menes med 'kausalitet'? Hvad er kausalitet? Er det en kraft? Og i så fald, hvad er en kraft? Hvis vi antager at kausalitet er noget et-eller-andet, som konstant bevirker den videre udvikling, og som efter sigende skal forklare hvorledes universet kan eksistere uden nogen bagvedliggende intelligent styring, må en hvilken som helst god teori om universet også inkorporere en teori om kausalitet. Indtil videre har vi ingen anelse.

Kant mente at kausalitet er en menneskelig forstandskategori, en slags kognitivt filter som vi forstår verden igennem. Hume viste at vi simpelthen ikke kan pege på, hvad og hvor kausaliteten er. 'Kausalitet er når B følger fra A med nødvendighed'. Men hvad vil det sige at 'følge fra', og hvad betyder 'nødvendighed'? Når billardkugle A støder til B, siger vi at B's bevægelse er kausalt bevirket af A. Men præcis hvor og hvornår forekommer det kausale? Leibniz mente at verden var en 'prædetermineret harmoni'. Dvs. at B ganske rigtigt ruller lige efter at være blevet stødt på af A, men det hele er forudbestemt som i et teaterstykke. Vi har indtil videre ingen bud på hvordan vi skal forsvare vores common sense forestilling om kausalitet frem for Leibniz' forestilling, udover at common sense forestillingen er den mest almindelige. Men det var jo også almindeligt at tro, jorden var flad.

Og hvad med 'kræfterne'? Tyngdekraften. Den elektromagnetiske kraft. Strong force. Weak force. Og hvad de nu ellers hedder. Vi ser aldrig en kraft, men udelukkende dens virkninger. Vi kan se at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem et legemes masse og dets tyngdevirkning, men hvorfor det forholder sig således står aldeles hen i det uvisse. Kræfterne er en helt fundamental og nødvendig del af alle fysiske teorier, og alligevel har vi absolut ingen anelse om hvad kræfternes natur er. 'Kraft' er i sig selv blot et stipulat. Det kunne ligeså godt være en intelligens som hvad som helst andet, der forårsager tyngdevirkningen. Hvis det var tilfældet, ville den intelligente styring have ligget lige for næsen af os hele tiden.

Gud eller guddommelig styring er ikke nødvendigvis i form af en hvidskægget mand, som sidder i skyerne og intervenerer som et menneske ville have gjort. Gud kan også være noget meget mere abstrakt, et generelt teleologisk underliggende noget, som findes bag alle naturens processer.

Jeg vil mene, at uanset hvilken teori vi fremkommer med om universet, vil der på et eller andet tidspunkt blive brug for noget, som vil være ekstremt fremmedartet for os. Det ene kan for så vidt være ligeså godt som det andet, og jeg ser stadig ingen god grund til at vi burde være ateister snarere end religiøse (såfremt vi altså ikke klynger os til en forældet og naiv forestilling om religiøsitet). Derfor er jeg agnostiker.