|
0
registrerede
98
gæster og
262
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
"Eksempelvis gavner det ikke børns naturforståelse spor at de lærer at projicere poetiske idéer ud på universet, da universet ikke har bevidsthed og ikke kan skabe livlige idéer om sig selv."
Det var ellers noget af en skråsikker påstand.
I virkeligheden er den jo dybt religiøs, fordi den indebærer, at mennesket ikke blot kan forklares som et produkt af de muligheder, der allerede var latent til stede "i universets begyndelse" - Big Bang.
Hvis påstanden skal stå til troende indebærer den, at det ikke er muligt at indtage det standpunkt, at i mennesket er universet begyndt at undre sig over sig selv. Denne undren er årsagen til det, der omtales som en projektion af poetiske idéer ud på universet.
Men hvis denne virkelige undren ikke er udtryk for, at universet i mennesket bliver bevidst om sin egen eksistens, hvor kommer den så fra?
|
|
|
|
