spø'r du. Det er jo et spørgsmål af samme art som: "Tæver du stadig din kone, eller er du holdt op?"
Hvis du selv vil foregå andre ved at følge dine egne særlige debatkrav (som jeg jo ikke anerkender), så bli'r du da nødt til at begrunde og/eller argumentere for din påstand: at jeg "fordunkler".
Er det virkelig så "dunkelt", at jeg siger ord som:
Citat:
Tilværelsens væren - som modsætning til dens ikke-væren - føder kærlighed til livet.
Er sagen mon ikke i virkeligheden den, at du sætter viden over væren, og forventer/forlanger at alle andre gør ligeså?
For mig er det væren, der har førstepladsen - samtidig med at jeg suger al den viden til mig, jeg kan overkomme. Og min eneste begrundele herfor er, at det er sådan jeg er
