|
0
registrerede
990
gæster og
2234
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
”Her bliver jeg nødt til at korrigere dig, Simon. Arne er ikke i besiddelse af "et godt sprog", for sprog er et værktøj til at kommunikere med.”
- Det må du godt, men der er nu intet galt med sproget Arne flittigt bruger, det er nok mere selve idéen bag, hvor sanseindtryk bruges til at belyse naturen og hele verden som en stor pose mystik, en pædagogisk fiktion der bare strider lidt imod litteraturkritiske modeller, fx Margit Abenius’.
Mange hæver jo idéer om naturen opover deres egen forstand, for som Arne overfor omverden, at bedyre den som dunkel og slet ikke til at begribe. Men i virkeligheden putter de jo bare naturen ind i en gammel overtroisk fordom, skabt i gamle tider og i frygt for en natur der ofte plagede livet af mennesker, hvorfor man altså tilskrev den motiver også Arne opløfter til sandheder, som intet menneske nogensinde vil vide noget om. Det er bare ikke gået op for Arne, at de sandheder han her sidder og fordunkler for fremtidens population, netop findes tilbage i fortidens store og stolte kirkerum, hvor mennesker sad bed i knoerne for at hitte på forklaringer der kunne bestyrke deres egen sociale position med dém som ordenshåndhæverne, og hvor selve fabuleringerne om naturen fortæller en masse interessante ting om måden disse mennesker forestillede sig naturen fungerede på, men altså reelt tillagde naturen meninger også Arne sidder her og forfægter som overnaturlig bevidsthed – og gerne med henvisninger til senere tiders psykologiske arbejdshypoteser, der ligeledes kan fordunkles, hvis man fabulerer dem ind i den overtro man elsker næsten lige så meget som man elsker sin gud.
For jo mere mystisk man kan gøre naturen, jo mere plads forestiller man sig åbenbart der bliver til himmelnissen, og nægter i enhver kontakt med kritik af idéerne – for de bliver ens egne, når man først har gjort de dem til sine – kategorisk at der skulle være noget som helt i vejen med dem, basta! Og det er præcist sådan Arne hidtil har behandlet både kritik og forklaringskrav, og når dette ikke virkede, ja da forsøgte han så at værge sig imod den med andre krumspring, som fx at gøre debat til en gravplads for meninger, og sikkert i tillid til at idet mindste gravpladser måtte respekteres, dvs. ikke udsættes for kritik.
Det er nogle sjove idéer og påfund mange strikker, det må man sige ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
