|
0
registrerede
2
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Simon.
Du har brugt tid på at svare mig, hvad jeg selvfølgelig anerkender, og jeg begynder at ane, hvorfor kommunikationen mellem dig og mig ikke synes at lykkes så godt.
For mig ser det i hvert fald ud som om, du forventer, at når jeg fremsætter synspunkter, meninger, holdninger, så bør jeg også argumentere for dem - vel i den hensigt at overbevise dig (og andre) - både om deres rigtighed og om deres relevans - for dig (og andre).
Men sådan fungerer det ikke for mig, når jeg ytrer mig her på Trosfrihed.dk.
Jeg har ingen hensigter om at overbevise andre til at tænke, føle og opleve lige netop sådan, som jeg gør.
Det er vel lidt på samme måde, som hvis jeg f.eks. foretrækker jordbær frem for melon, så vil jeg da ikke argumentere overfor dem, der foretrækker melon, men blot acceptere dette - og forvente det samme overfor mig 
Og når jeg ser på tilværelsen: Verdens (universets) oprindelse, væren og fremtid, såvel som det tilsvarende angående mig selv, så er der jo gevaldig mange "hvide pletter på landkortet".
Men dét hindrer jo ikke, at jeg kan sanse og erfare en del - både om min personlige tilværelse såvel som om verdens.
Og hvad "de hvide pletter" angår, så vil jeg - i min uvidenhed - ikke på forhånd udelukke noget - hverken "en naturlig forklaring" men heller ikke f.eks. "noget mystisk".
(Og om dem, der på forhånd udelukker det sidstnævnte, vil jeg mene, at de udtaler sig om noget, de ikke har forstand på)
Og når jeg, med fryd, oplever verdens væren - så meget og så lidt, som jeg nu evner - så kan jeg jo end ikke vide, om verdens væren er en illusion, som jeg har til fælles med mange andre mennesker
Skal jeg skære ind til den inderste kerne for mig (for det her er ikke "et løg", jeg oplever, hvor man afskræller lag for lag indtil man til sidst står med ingenting - og tårer i øjnene ), så er det jo - illusion eller ej - at sanse verdens væren - og herunder også egen væren.
Det er - for mig - livets mirakel 
Det er det "ultimativt relevante" for mig - helt uden behov for argumenter
Du ønsker øjensynligt ikke at præsentere dit ståsted - jeg kan i hvert fald ikke se det - og så må du jo nøjes med at debattere andres - hvilket jo også, for mig at se, er helt i orden
M.v.h. Arne
|
|
|
|
