|
1
registreret Arne Thomsen
523
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej igen Arne..
”at du til enhver tid "kører på" logik, argumenter og opnået viden.”
- Du er jo ham, der her taler om uopnåelig viden, men kun begrundet i tro. Hvad forestiller du dig det forklarer?
”at dette ikke har givet dig mulighed for et samlet verdensbillede.”
- Du har ikke vist noget verdensbillede her Arne, du har vist nogle begreber der ingen korrelation har med den verden begreberne skulle belyse!
”at tanker, idéer, følelser, fornemmelser og intuitioner om verdens væren ikke for dig har nogen som helst kvalifikationer erkendelsesmæssigt.”
- Du skulle jo netop forklare og belyse idéen om ”verdens væren”, ikke sandt?
Men idéen er jo tom for referencer til verden – som altså er en planet, hvorpå der lever rigtig mange eksistenser (de egentlige referenter til begrebet ”væren”). Verden er en planet med økosystemer og meget andet vi kan vide noget om, men som ikke lader sig forklare med sanseoplevelser alene.
I øvrigt tillægger du din intuition en betydning du ikke kan redegøre for, og det er faktisk også dit eget arbejde.
Ofte svæver du rundt om et overnaturligt idéindhold om verden, og tillægger mennesket en betydning udover noget du kan forklare, dvs. som erkendeligt har sin oprindelse i menneskets egen fantasi. Det er der intet usædvanligt eller særlig interessant i.
”Nu ved jeg jo ikke, om dette er en beskrivelse, du kan godkende, men jeg kan da egentlig godt følge dette - og er faktisk enig så langt”.
- Som sagt synes jeg du gang på gang er på bærtur: du forklarer hverken meninger eller sanseiagttagelsers relevans, man får kun at vide, at du synes dét og dét, i øvrigt berører du slet ikke spørgsmål med besvarelser.
Jeg har skam forklaret dig hvorfor der intet mystisk er ved din evne til eksistens, og alligevel gentager du bare samme idé. Hvorfor gør du det, nu du har fået at vide, at mystik kan findes i beskrivelser, ikke i eksistensen?
Du skaber ingen klarhed omkring dine meninger Arne. Jeg har forstået, at dine sanseoplevelser er en vigtig kilde til din selvoplevelse, men du vil vel ikke forklare din idé om ”verdens væren” med dine sanseoplevelser, vel?
Det er IKKE erkendesesfilosofi du her taler om. Det filosofiske sprog er bestræbelsen på at skabe erkendelse gennem nøjagtig sproglig behandling, ikke at fordunkle sine meninger, og det er faktisk hvad du gør.
Eksempelvis gir man ikke en overnaturlig tro liv, væsen og væren ved bare at slynge filosofiske begreber efter troen, fordi troen må referere til noget naturligt med evne til eksistens i kraft af sig selv, for at kunne tilskrives en væren. Man kan fx ikke bare sidde og tilskrive sig intuition egenskaber udover intuitionen begrebsindhold, medmindre man kan påvise og dokumentere tilskrivelsen som fakta.
Hvad du derimod ku’ gøre, er at behandle dine idéer med poesiens værktøjer, for med dem at genskabe nøjagtige sindbilleder af indtryk livet skabte i dig. På den måde får du heller ikke rodet overnaturlig tro og videnskab sammen, men behandler i stedet dine sanseindtryk på en måde der sagtens kan udvirkes i smukke stemningsbilleder der giver et sandfærdigt billede af øjeblikke du oplever. Her bliver det du taler om mere en livsindstilling end et egentlig livssyn, en særlig stilling til livet på et bestemt tidspunkt, der påvirkede dig på en usædvanlig måde. Og det kan jo være tilfredsstillede for andre end én selv.
Der er jo stor forskel på at tale om og beskrive indtryk, og så at forklare verden med vore indtryk. Mon ikke det er her der opstår rod?
”Dét der så - åbenbart i modsætning til dig - fascinerer mig, er perspektiverne på alle de områder, hvor vi ikke har viden.”
- Uvidenhedens perspektiver er kundskabsløsheden, bl.a. om verden, livet, ja væren.
Mere nøjagtig ville det måske være at sige: det vi ikke ved er interessant at skabe en viden om, for med viden bidrager vi til at skabe kundskab om verden, naturen osv. Og det er jo pointen med al undervisning, forskning osv.
”Jeg "hopper jo ikke på" religiøse dogmer som værende sandheder på disse områder, men jeg er dybt fascineret af det for os mennesker - i hvert fald indtil videre - totalt ufattelige: Verdens væren.”
- Det er nærmest en halv syllogisme, et ”begreb” (der induktivt er) tom for referencer til (noget sandt om) verden. Det ser mere ud som om du er fascineret af et tankebillede du imidlertid ikke kan udrede noget sandt om, afdække indholdet af, og sikkert fordi indholdet består af mystifikationer om verden, mennesket og intuitionen.
Også mystifikationer af den art kan man skam vide en masse om, man kan fx vide at de er temmelig dårlige til at fortælle noget sandt om naturen og verden. Jeg kan for øvrigt slet ikke se det spændende i at lege mystiker på en debat, hvorimod det at afklare meningsindholdet i synspunkter, kan give alle en meningsfuld oplevelse af debat.
I grunden gør du det bare uklart, om det er oplevelser af verden selv, eller oplevelser af begreber du tilskriver verden, du fascineres af. Så nej, det synes nærmere at være dine forestillinger om verden, du taler om, og bygger fashionable tankeslotte op omkring, ikke verden som den ér og hvad den rent faktisk tilbyder af oplevelsesmuligheder, med mulighed for erkendelse. Ja det svarer vel lidt til at forklare sin fascination af kvinder, ved at henvise til ugebladet Alt for Damer …;)
”Og det har jeg jo lov til.”
- Du har lov og ret til hvad som helst, jeg vil endda gå på barrikaderne for dine rettigheder til at forvrøvle hele verden, ja endda med hønsemand som udviklingsminister. Men det er nu engang ikke dine rettigheder der er under kritisk lup her, det er derimod dine meningers sandhedsværdi og relevans, deres værdi som forklaring om noget i verden. For dine meninger handler jo slet ikke om verden, ikke om mennesket eller om videnskaber, men om følelser du har i forbindelse med oplevelser du ikke præciserer i beskrivelser.
Igrunden er du jo lige så nydelsessyg (hedonistisk) som alle andre beboere her på livets sokkel, bare rolig, ingen vil afkræve dig skat af forventningen om livsvarig nydelse. Men alligevel, var det mon ikke en bedre idé, sådan rent debatmæssigt og vedr. vores forhold til livet som det ér og udfolder sig, at være bare en anelse mere opmærksom på selve fællesskabet i det samfund der betinger overlevelsesmuligheder, da det nu ikke just ligger i kortene bare at udvandre i naturen, vende kulturen ryggen, for at nyde sin ”væren” dér, synes du? ;)
Vi mennesker fødes jo til indbyrdes samfundsforvaring i en sær kultur, og den er der altså ikke meget naturlighed over, i såfald er det en præfabrikeret naturlighed, noget nærmest Michael Strunges ”Palsticsol”, hvor menneskers naturlige drivkræfter udtrykker sig på svært unaturlige betingelser. Vi så at sige ”plastificerer” levefoden med en række økonomiske strukturer, og danner os en længere række af unaturlige forventninger og forestillinger om selve naturen i os selv, hvor ”livet” i de religiøse plasticmodeller jo blot er en kulturel tankebagage – som mennesker mærkeligt nok ikke kan finde referenten til; ja er det ikke mystisk, hva’ Arne? ;)
Det morsomme er, at vi nærmest blir skræmte når vi ser ”dyret” i os, eller naturen som den egentlig ér, og at vi altid vil frisere og tilpasse vore selvbilleder til naturalistiske modeller, mens naturen som sådan, bare lugter og er alt for besværlig at ha’ med at gøre – ja nogen bliver endda helt fortabt i psykologiske arbejdshypoteser, og kan bruge år på at forfægte sanseoplevelser fra selve begreberne, fx et begreb som ”jeg’et” eller ”den kollektive bevidsthed”, ja hva’ gir du for dén historie? ;)
Men vi kommer sjældent i tæt kontakt med naturen, og dog er den i grunden betingelsen og fundamentet for enhver kulturs overlevelse og tilstedeværelse (væren), den endegyldige opsats som mulighed for at også du ka’ overveje tankers spejlbilleder.
I grunden er det jo din opgave at samle trådene og præcisere dine meningers sigte, så man præcist ved hvad du sætter til debat. Og grunden til at jeg står af tråden er, at du hverken skaber klarhed omkring dine meninger eller besvarer spørgsmål jeg stiller. Nu synes jeg hverken du er dum eller uvidende, men du må åbenbart tro jeg o.a. her er det, siden du konsekvent værger dig imod at erkende den mystik du summer omkring i hvert et indlæg. Jeg ka’ til nød forstå at én som hønsemand ikke kan forklare sig, men ikke dig, du ved udmærket hvad du sværmer om, ellers var udenomssnak unødvendig. Så jeg har dig stadig mistænkt for at tage mere end du selv gir, og det synes egentlig er urimeligt, hvadenten du så er enig eller ej … ;)
Min mening er sådan set uden betydning, det dynamiske i debatter består jo af spændingen mellem argumenter fra de uens synspunkter, og det er argumenterne du ikke vil levere. Men tak for snakken ditto, hyggelig nok, du..;)
mvh
Simon
|
|
|
|
