min VÆREN er tidsbestemt, jeg kunne også sige at jeg ser min Væren under hukommelsens dimension, varen og bevarelse og varetagelsen af mit liv, som er en tidens livshistorie

jeg opfatter Væren i livet, min væren, som tid, som livstid (livshistorie), set under tidslighedens ekstatiske dimension, den vertikale eksistentielle tids -dimension der ekstatisk bryder med vores statiske væren i Nu'et, hvor vi kan sige at mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det vi kalder nuet. Mennesket er et historisk væsen, og som sådan står vi ekstatisk ud af naturen (væren i naturen blot) og er beskæftiget med, historie og skabende frihed. Vi kunne også sige med J. Sløk, at vi modsat rosen og giraffen, formår at skabe os

Dette har jeg dog skrevet om hundredvis af gange gennem de sidste mange år, men det er som om ingen fæstner sig ved forholdet eller forstår at begribe hvad det er jeg siger.