|
0
registrerede
724
gæster og
343
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Arne..
”Det giver mig et indtryk af, at du forsøger at sætte dig udenfor din egen eksistens som menneske for derudefra at observere naturen, "som den er", og det er så her, jeg har mine tvivl, om det virkelig skulle være forundt os mennesker at evne dét.”
- Nej, vi diskuterer værdien af begreber du anvender, fx ikke-verden, etc. Du er forskellig fra naturen omkring dig, Arne, det er ikke dén du har i dig, og du ér ikke naturen i dig, mens den er en forudsætning for dig ;)
Vi kan faktisk registrere naturen som den ér og fungerer, det er dét der hver dag sker, rundt om i verden, hvor nogen drager på feltarbejde og bruger en herrens tid på et arbejde, der nok ville få de fleste til at påskønne sofaen – de i morgen bytter ud, for at få én mage til naboens.
” Og når du i det sidstnævnte citat skriver om min "kærlighed til uvidenhed", så er det ikke dét, jeg oplever.”
- Det er hvad du skriver, jeg forholder mig til, ikke hvad du føler derudover – og ka’ dertil ikke komme på noget mere livsbekræftende, end livsglade mennesker der påskønner div. øjeblikke, på den ene eller anden måde.
”Måske kommer vi det ikke meget nærmere, men jeg er da nysgerrig efter et overblik over, eller blot en skitse af, hvad der er din indstilling til din væren.”
- Jeg ka’ se idéen i at fryse øjeblikke med betydning for os fast, fordi vi med disse kan kommunikere værdifulde oplevelser, men ikke det at reducere livets puls, livet i og omkring os, naturen, verden og universet til statiske religiøse idéer, for dette viser udelukkende noget om menneskers egen uro.
Livet forandrer sig med tiden, erkendelsen af vores egen forgængelighed gør selvfølgelig noget ved os, ved vores selvbetragtning, og vi må henad vejen forholde os til en række forandringer, hvadenten vi projicerer meninger vi skaber om livet m.m. ud på naturen eller ej. Det er en livslang proces der får os til at tage stilling med forskellige pejlemærker, eksempelvis er det jo ret besynderligt at se sine børn få skæg, børn, osv. men alt sammen oplevelser der vidner om ”væren” der udvikler og forandrer sig. Det er når man slænger filosofiske begreber efter livet, at de blir tomme for liv, og det er vel ikke dét du gør? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
