|
0
registrerede
42
gæster og
386
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Arne..
”så melder spørgsmålet sig jo: Hvad er det egentlig, du mener, når du bruger ordet "verden.”
- Det er verden omkring os det er interessant, ikke pr. def. tankeverdener, hvis ikke deres indhold har noget i verden omkring os som referent. Så vi bliver nødt til at påvise referenten til vore tanker om noget i verden, for dermed får begreberne jo betydning og nytteværdi.
Der er ingen mening i at debattere ikke-eksistens eller ”ikke-verden”, det er begreber tomme for referenter, og verden i sig selv er ikke relativ, det relative forekommer i vore beskrivelser om forholdet mellem idéer/fænomener I verden.
”Jeg ser, du efterlyser, at jeg "forklarer skellet mellem idéen om og verden i sig selv" samt at jeg "med sikkerhed definerer min kærlighed til livet".
- Du er da forskellig fra noget i verden du taler om, et eksempel på et begribeligt skel ku være, at du ka blive forliebt i selve forelskelsen, ja idéen om noget forskellig fra selve det eksisterende fænomen. Der findes m.a.o. et forklarligt skel mellem idéer vi gør os og selve eksistensen idéen refererer til.
”mit livssyn ta'r udgangspunkt i verden, som den fremtræder for os alle, ikke som idé, men som oplevelse.”
- Det er jo vigtigt at et syn på livet har forankring i den verden livet udtrykker sig i, at der ikke bare er tale om et verdensfjernt syn på livet, fordi livssynet dermed fremtræder som en akkumuleret livserfaring, hvorfor livssynet bliver historien om sandsynlige hændelser i indbyrdes forhold. På den måde får livssynet jo også virkelighedsforankring og kan diskuteres til alles fordel trods uens synsvinkler, fordi en delmængde jo vil være repræsenteret i en historisk fællesmængde af ”livsopdagere”. Tillige formoder jeg livssynet vil indeholde en vis tryghedsværdi, selv om verden omkring os forandrer sig.
Man får bare hurtigt anelser om, at det er dér der virkelig er roderi i tænketank og bevidsthed, når netop snakken falder på religiøse mennesker der præsenterer følelser for uens beskrivelser af guddommelige entiteter osv., da særlig når de søger at bekræfte tankefænomeners evne til eksistens med filosofiske værktøjer ;)
”Mon ikke du inderst inde er klar over, at sådanne krav er umulige for enhver at opfylde - og vel også urimelige.”
- Jeg ser det urimelige i at forklare verden med idéer uden reference til noget helst i verden omkring os, men intet urimeligt i evidenskrav.
”Det er jo nok ikke noget, man kan tænke sig til.”
- Vi ka’ tænke os så meget, spørgsmålet bliver uanset om tanker har betydning som beskrivelser af noget genkendeligt i eller omkring os, eller om der ret og slet er tale om fortællinger med andet syfte.
Jeg formoder, mennesker flest genkender frygten for sygdom til døden (cancer), rygerne i blandt os (dermed jeg) gør sig naturligvis en del overvejelser når lunger undersøges. Men din erfaring dér, havde akkurat grund i tilværelsen, hvor eksempelvis bedre lugtesans grundet ophør af forgiftning bare skærper registration af sanseoplevelsen.
Du ka tro jeg ka sætte mig ind i oplevelsen, ryger jo ind imellem som en skorsten. Ha’ en god aften Arne ;)
mvh
Simon
P.s.: jeg mente faktisk det jeg skrev om Günter Grass' "Når løget skrælles", tror du ville nyde den.
|
|
|
|
