|
0
registrerede
453
gæster og
406
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Arne..
”Det er jo blot sådan, at jeg intenst oplever verdens væren, og det føder taknemmelighed og kærlighed i mig.”
- Jeg kan slet ikke se det er verden du forholder dig til, mere synes du at afvise at forholde dig til den, med fokus på et følelsesforhold til idéer om den. I modsat fald ville det jo være let for dig at vise konkrete eksempler, ik?
Og hvis ikke dit livssyn tar udgangspunkt i verden som den fremtræder for os alle, da hæfter dine følelser sig selvsagt til kun idéer (en konstruktion der ikke nødvendigvis har virkelighed i sig), og umiddelbart synes disse idéer at være uden virkelighedsforankring. Men føder dét virkelig følelser af gæld (jf. din taknemlighed) i dig, og i såfald til hvad – en gud?
”Men det, jeg oplever, er desto mere meningsfuldt, jo mere jeg evner at forestille mig det modsatte af verdens væren: Verdens ikke-væren.”
- Hvordan forestiller du dig ikke-væren? Du synes at rode med begreberne: Væren må ha’ virkeligheden som referent, ikke bare være følelser for et begreb. Hvor har du dog denne ”fænomenologi” fra, betragter du virkelig dit forhold til ”følelser for livet” som udtryk for en filosofi?
Det vigtige her må være, at du forklarer skellet mellem idéen om og verden i sig selv – du behøver ikke servere links til Kant! –, og her forklarer, hvordan du med sikkerhed kan definere din kærlighed til livet, som et udslag af det sidste?
mvh
Simon
|
|
|
|
