|
0
registrerede
181
gæster og
242
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
I biologisk forstand er kærlighed jo bare et ord for følelser, der ligger tæt op ad omsorgsbehovet vi føler får dem der står os nær, en beskyttertrang med formålet at sikre udbredelsen af vore gener. I videre udstrækning et ord der illustrerer evnen til at projicere indtryk ud på de mennesker der besvarer behov vi føler, en neural signalværdi af i grunden biologisk karakter, der bruges til at skabe et skel og en ramme, indenfor hvilken vores behovstilfredsstillelse kan udfolde sig. Da vi kom ned fra træerne og vandrede på stepperne, og langt senere udviklede makrokulturer, blev neuralværdien selvfølgelig brugt som grund for mikrokulturer, familien etc.
Men religiøse mennesker lider jo vedvarende under den vildfarelse, at de kan føle det samme (næstekærlighed) for hele menneskeheden, lidt i stil med Arne, der vil respektere divergenserne i meningsindhold – læs: angsten for at blive udskældt, etc. Han tror det hjælper at skrulle kærligheden langt ud i universet, for på den måde at bortvise menneskets erkendeevne og placere den i hans guds hænder, du ved, guden der jo heller ikke lader sig erkende. Religiøse troende ønsker ofte at forklare mennesket ud af sin natur, for på den måde at stimulere en idé om sig selv som et guddommeligt afkom, det samme gælder for begrebet kærlighed ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
