|
0
registrerede
707
gæster og
2138
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Ole..
"for du har jo sørme selv læst og tænkt over SANDHEDEN om livets mening, selv om du altså ikke har fundet den."
- Jah, i grunden er det jo uhyggeligt som vi for tiden skal forholde os til fikserede sindbilleder af det ”rette liv”, ind imellem netop ét, nogen projicerede ud på et stykke træ og helliggjorde, som et ligklæde fra Turin.
Når jeg ser den slags, kommer jeg ofte til at tænke på de århundreder hvor Europa fastholdtes i det kristne jerngreb og ingen udvikling skete til fordel for mennesket, der blot blev et produkt af kirken. Jeg tvivler nu alligevel på, særlig mange troende ville ha trivedes i fx det 16 århundrede, om det så var kongen eller kirken de frygtede. Frygten i sig selv ansporede masser af mennesker til flugt og andre idealer. Engang imellem kan man ikke undgå at få det indtryk, at det er egentlig kedsomhed der får mennesker i nutiden til at vende ansigtet mod de gamle religioner, at man ikke har evnet at skabe sit eget liv og leder efter en rettesnor. Og tror, at masser af mennesker der kommer til vesten fra øst, netop leder efter et sted hvor de kan virkeliggøre et liv i fred og ro. Og hvor er det trist for også dem, at de skal sammenlignes med de fanatikere vi kan opleve her og dér.
Netop humoren og satiren er en vigtig del af vores liv og tradition, med den ka’ vi kommunikere og ødelægge tankelænker nogen smeder med ufriheden som ideal, en god latter er vældig frigørende, også overfor vore egne selvsyn. Det er jo på mange måder til at græde af grin over, at se den helliggørelse af mennesket vi efterhånden har været vidner til en del år fra fx Arne, der sikkert er ved at smede et nyt spændende indlæg om videnskaben der ikke forstår at forklare det ikke-observerbare – bare vent, vores troldmand er igen ved essen, i tro, håb og kærlighed til ordets magiske indflydelse ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
