|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Ole..
”Er du nu ikke lidt for hård ved Arne, Simon. Arne har jo ifølge egne opgivelser "fordybet sig i emnet" bevidsthed, ved at læse en 3 år gammel omtale i et dansk leksikon, der er ændret 8 gange undervejs. Mere kan man vel ikke forlange af ham.”
- Der har jo aldrig været relevans og fornuft i bare et af de spørgsmål han i årevis har gentaget, hvorfor man selvfølgelig kun kan se hans pjat udfra en humoristisk synsvinkel – han har rent faktisk aldrig skrevet noget man ku’ forholde sig alvorligt til. Arne og ”buldrende stemme” har jo altid svømmet rundt i denne månesyge idé om bevidstheden som en del af den mystik deres livssyn står og falder ved, men reelt mystificerer de jo alt omkring dem.
I virkeligheden forstår Arne jo slet ikke at se naturen som den ér, og kan derfor ikke tænke sig hvordan den i grunden fremtræder for os, hvorfor al hans snak om det smukke han oplever ved livet, jo også udelukkende består af skønmalerier nogen har opdigtet naturen ind i, og dermed skabt den skabelon han bare bruger sin levetid på at bekræfte.
Så det er hverken bevidstheden, videnskaben eller naturen i og udenfor mennesket han taler om, men derimod bare en overnaturlig tro han pjasker rundt i, og som vi andre i grunden cementerer ham i, fordi han opfører sig som et lille stædigt barn og ikke en debattør der har interessante synspunkter at fremme der rent faktisk ka' diskuteres.
At han sikkert bliver dybt forurettet over at nogen ka’ få over deres hjerte at skrive den slags, det er der næppe tvivl om, for du må her huske på det faktum, at Arne også har taget den fikse idé til sig, at mennesker nu engang må respektere alt og alle, hvilket bl.a. indebærer hans positive anerkendelse af en lang række af despoter som Stalin, Lenin, Mao, osv.osv. – og sikkert fordi han forestiller sig, at jesus, buddhaen samt andre overtroiske fænomener, svømmer rundt derude i det meningsfyldte univers og holder øje med om han nu også opfører sig ordentligt; ellers ku’ det jo gå hen og gi’ bagslag, når engang Sankt Peter skal opregne hans samvittighed i det hinsides!
Det er den form for myter, der tilbage i barndommen blev nedlagt i rigtig mange mennesker fra tidligere generationer, og det er disse, så mange mennesker har måttet slås med, og i mange tilfælde livet ud. Arnes følelser styrer imidlertid fornuften, eller den rest der måtte være tilbage, hvorfor det vi her ser i grunden er hans egen slåskamp med sig selv, hvorfor debattører her sådan set bare er gratister til cirkus af følerier for en række gamle myter der farer rundt i manegen med Arne. Det er da morsomt, og lidt tragisk selvfølgelig, synes du ik’? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
