|
1
registreret
(1 usynlig),
493
gæster og
2302
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Nej det er såmænd så enkelt som at klø sig i røven, at afvise den humbug du serverer for os her Arne, så der kræves ingen større armbevægelser – desuden ved jeg jo hvad det drejer sig om fra din side, og dét er ikke videnskaber…
Det er netop din egen gudetro, der er en så fundamental del af din livsopfattelse, at end ikke videnskabelige metoder der viser noget helt andet end til bekræftelse af din gud, kan få dig til at flytte dit synspunkt. Du ka’ være sikker på mennesker med bare en smule sund fornuft i behold, straks vil gennemskue det fundamentale i det skrevne her, så pust du bare med ro igen Arne ;)
Du tilskriver ganske ukritisk dit liv et meningsindhold frit overtaget fra religiøse trosindhold her og dér, men som vi finder i en hvilken som helst religion. Hvad du – i modsætning til andre troende – har det svært med er, at du ikke har videnskabeligt belæg for denne tro, og altså derfor må efterleve troen i kraft af et håb og ønske om, at det forholder sig som du gerne vil ha’ at det skal være.
Jeg tror du ku’ få meget ud af at stikke næsen i nogle af Kierkegaards skrifter, fordi han fik en distinktion med sig som du har fået imod dig, netop fordi du blander ting sammen der ikke har det fjerneste med hverandre at gøre. Ikke at jeg dermed mener han havde ret, nærmere at du har komplet uret!
Skal jeg være helt ærlig, tror jeg simpelthen du er en ”dårlig troende”, og dermed mener jeg bare, at du ikke ejer den egenskab tidligere tiders troende havde i sig, dvs. at ”overgive” sig til det man tror/håber/ønsker må være livets mening. Du er simpelthen i tvivl Arne, og denne tvivl giver sig gang på gang udslag i disse krampagtigt fortvivlede forsøg på at finde belæg for overtroen i det videnskabelige. Inderst inde gnaver tvivlen, og til sidst er der kun ønsket men intet håb tilbage – og dét er selve konsekvensen af et liv med viden: det foranderlige vil til syvende og sidst betyde at vi flytter synspunkt og derfor ofte vores synspunkter om livets måde at fremtræde for os på. Det er i vore beskrivelser derfra, at vi kan tale om sandheden om dit og dat, ergo er sandheden en egenskab ved vores sprog, udsagnene, men ikke ved naturen selv. Du må se at finde dig til rette med usikkerheden, leve med den, og derudfra lære at indse at vore betragtninger er beskrivelser der vil kunne forandres. At vi ikke ka’ afvise at der et sted ude i universet danser en kæmpeglad kanin rundt med gasser i næseborene, betyder jo ikke at vi derfor må indskrive denne kanin som en eksistentiel faktor i vores syn på livet, og det samme forhold gælder for din gud. Du vil sikket bare fortsætte dette galimatias i det uendelige, men du kommer ikke dermed nærmere den ro andre religiøse troende fandt i deres liv.
Det bedste råd jeg ka gi dig er, at snakke med præsterne, fordi du til syvende og sidst må gå i flæsket på det du gerne vil tro. Du vil dér finde masser af andre troende med samme tvivl som du, nogen lever fint med den, andre ikke, og derfor er netop trossamfundene så vigtige for de troende, der jo desuden udøver et godt og socialt ansvarligt arbejde rundt om i verden. Dette sidste er bestemt ikke ment i nogen ironisk tone ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
