Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
Det er åbenbart umuligt for Arne at forholde sig bare tilnærmelsesvis til sandheden. Det fremgår også af følgende citat.
Citat:
Arne skriver: Citat: Indlæg fra Simon og Ole besvarer jeg ikke - grundet manglende lødighed
Det er så sandt, som det er sagt. Jeg har forgæves ledt efter lødighed i Arnes debatindlæg, også i de seneste, og det er bemærkelsesværdigt så lidt lødige de er.
F.eks. når han nu citerer Søren Briers påståede "afsluttende bemærkning". Det var så igen en grov løgn fra Arne, for Søren Brier skrev 10 indlæg mere samme dag i den nævnte debat, hvoraf flere var til mig og nogle til de andre naturvidenskabelige forskere, der også kritiserede hans artikel.
Alle disse indlæg kan findes på debatten på videnskab.dk på side 8, hvis man søger på
Religion, videnskab, følelse og fornuft – kan de virke frugtbart sammen?
Et af de senere indlæg til mig lyder således:
Citat:
Kvantevakuum Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 16:22
Kære Ole. Selvfølgelig ligger mere af sandheden i fremtiden. Hvis vi havde det hele ville vi ikke forske. Dine bemærkninger om vakuumfeltet er interessante. For hvis vi hermed undgår singulariteten, så bliver verden til hele tiden og vi er nået over i en blanding af steady state og Big Bang kosmologi (Ligner David Bohms teorier lidt). Det synspunkt har jeg ikke læst andre steder. Men jeg er også lidt bagefter på det område. Ikke desto mindre har vi en del problemer med supersymmetrien og Higgspartiklen, så det kan give vældige forandringer i verdenssynet, ligesom det sorte stof og energi. Men måske er kvantevakuet så i virkeligheden selv en singularitet? Det er i hvert fald opfattet som et kontinuert felt og er dermed en synechistisk ide.
Som det ses, er der intet "ondt blod" mellem Søren Brier og mig, og efter min skarpe kritik blev diskussionen da også langt mere videnskabelig korrekt og lødig, og kom til at handle om bevidsthed, synechisme og fysiske realiteter, som religionerne ikke har bidraget til.
Men citatfuskeren og manipulatoren Arne, prøver som sædvanligt at tilsløre sandheden og sværte mig til. Som enhver nok kan forstå, gider jeg nu ikke længere at tilbagevise hans løgne. Det må være tilstrækkeligt at henvise til, at han til overflod har vist, at man ikke kan fæste lid til nogen af hans udtalelser.
Jeg har forgæves ledt efter lødighed i Arnes debatindlæg, også i de seneste, og det er bemærkelsesværdigt så lidt lødige de er. 