|
0
registrerede
2165
gæster og
444
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Måske vi her trænger til en russisk anekdote, sådan til illustration af hvad en hund efter troen på friheden ka’ finde på at gø af?
To mænd går tur i Gorkij Park. De har hver deres hund med sig. Den ene mand er en ganske almindelig arbejder, der har et ganske almindeligt gadekryds. Den anden er en partipamper, en mand fra nomenklaturen, der selvfølgelig ejer en fin racehund. De kender hinanden, men har ikke set hinanden i adskillige år, og falder i snak, det samme gør hundene:
Nå, gamle dreng, sir den fine pamperhund, hvordan går det?
Jo tak, svarer gadekrydset. Og dig, med perestrojkaen og alt det dér?
Såmænd udmærket, siger pamperhunden. Som min herre siger, så bor vi stadig i den fine lejlighed, som Partiet har stillet til rådighed for os. Min herre kan stadig handle i den specielle butik og skaffe mig fin importeret, finsk hundemad, mens du vel stadig må nøjes med dit gamle russiske suppeben. Og jeg bliver stadig behandlet på det særlige dyrehospital, hvor sådan nogle som dig stadig ikke har adgang. Og om vinteren kan vi jo tage ned til vores datja, som partiet stiller til rådighed for sådan nogle som mig, men hvor du bestemt ikke har adgang. Så måske er der en del råben og skrigen i parlamentet, nye ord i aviserne, men egentlig har intet jo forandret sig trods glasnost og perestrojka. Men hvad med dig, kammerat gadekryds?
Tja, joh, siger gadekrydset. Noget er der da sket. De har forlænget min hundelænke med en halv meter.
Det var da dejligt, indskyder pamperhunden.
Såmænd, såmænd, siger gadekrydset. Men til gengæld har de flyttet min madskål en meter længere væk – men nu må jeg godt gø om det!
mvh
Simon
|
|
|
|
