Når stærkt religiøse mennesker, får bevilget store pengebeløb fra stærkt religiøse mennesker til at gennemføre en undersøgelse, der kan bekræfte, at religion kan forlænge livet og gøre dig mere sund, og resultatet af undersøgelsen bekræftes af andre religiøse, som priser dens saglighed, så ville det undre mig såre, hvis undersøgelsen viste det modsatte resultat.

Der findes videnskab, og der findes pseudovidenskab. Den første er karakteriseret af en streng neutral holdning og en kritisk indstilling til undersøgelsesmetoden. Det ser man sjældent hos den sidste.

P.S. I min familie er det klart ateisterne, der lever længst og lykkeligst, og vi lever endda ikke særlig sundt efter den gængse opfattelse af sund levevis. Men det hænger måske sammen med, at vi lever og arbejder som vi har lyst til, uanset hvad vore omgivelser har af moralske fordomme over vores levevis.

Det er ganske normalt i videnskabelig forskning, at bevillinger gives til de formål, som man er interesseret i at fremme. I USA financieres meget forskning ud fra religiøse interesser.

Ikke alt, hvad der står på videnskab.dk er korrekt. Artiklerne skrives for det meste af videnskabsjournalister, og de er ofte fyldt med fejl og misforståelser, og i dette tilfælde repræsenterer artiklen kun en religiøs gruppe forskeres opfattelse, og det er denne, journalisten refererer.

Koenig graduated with a B.S. in history from Stanford University (1974), later receiving his MD (1982) from University of California, San Francisco.[1] He became Clinical Assistant Professor in Psychiatry (1992) and has been Professor of Psychiatry (2004-) at Duke University Medical Center.

He is currently director of Duke's Center for the Study of Religion/Spirituality and Health.

Modtager af European Science Writer Award 2014 under videnskabskonferencen ESOF i København. Nomineret til Anders Bordings journalistpris for den kritiske dækning af forskning og kommunikation ved OPUS-centret ved Københavns Universitet. Nomineret til mad+medier-prisen 2014 for kritisk journalistik (dækning af forskning og kommunikation fra forskningscentret OPUS ved Københavns Universitet).

Nej, Arne, jeg tror ikke et øjeblik på, at troen på gud får nogen til at leve længere. Den baserer sig på en evidens fra undersøgelser, der ikke tager højde for alle de faktorer, som er involveret i menneskers sundhed og livslængde. Både den biologiske og især den genetiske forskning peger på andre faktorer, som har klar sammenhæng med livslængden, og ingen forbindelse har med religiøs tro.

Koenig er en mangeårig fortaler for en fremme af religiøse holdninger til videnskaben og er to gange blevet nomineret til Templeton prisen, hvor han vil komme i selvskab med bl.a. Mother Teresa, Billy Graham og i de senere år Dalai Lama og Desmond Tutu og en lang række internationalt kendte præster.

Både du og Arne går let hen over, at det er en metaundersøgelse, en betydning I åbenbart ikke forstår, men sådanne undersøgelser beviser intet som helst, hvad både videnskab.dk og Koenig selv gør klart opmærksom på.
En metaundersøgelse består af udvælgelse af de fakta, som man anser for relevant for det, man vil undersøge, og en ignorering af andre fakta, som har indflydelse på helheden.

Harold Koenig har analyseret i alt 2.500 undersøgelser. De er fundet i medicinske databaser over peer-reviewed artikler ved hjælp af søgeord som 'religion', 'religiøs' og 'spiritualitet'. Alle artikler er offentliggjort i sekulære (religions-neutrale) tidsskrifter om f.eks. psykologi, sociologi og sygdomme.