|
0
registrerede
448
gæster og
38
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Fornuft og følelser
|
alverdens højtuddannede filosofiske eksperter ikke kan blive enige om, hvad eksistentialisme helt præcis dækker over, udover at det handler om det eksisterende, eller det man med andre ord kan kalde "det værende".
udover at det handler om det eksisterende, eller det man med andre ord kan kalde "det værende".
forkert, det handler ikke om det eksisterende, men om eksistensen, derfor fx begrebet dasein
derfor vores singularitet og originalitet modsat/versus det almene, det sædvanlige og almindelige som "das man" er hjemfalden til
mennesket er kastet ind i et mellemværende (en i forvejen givet i verden mellemværende), og står ikke som et erkendende neutral subjekt, subjektiv iagttager, overfor det værende, eller det eksisterende. Derfor eksistentialerne, eller det er sådan eksistentialerne skal forstås, især de centrale indenfor tidslighedens eksistens-modus, fordi menneskets liv er tid, liv er livstid, altså et endeligt liv. Takket være hukommelsen (erindring (fortid) og forestilling (fremtid)) får tiden afgørende eksistential ontologisk betydning for vores liv og vi må sande at: "Mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det vi kalder Nu'et". Og begrebet Kairos (timing; tidens fylde og ekstase (eller ekstatiske momenter)) fra Paulus brevene har haft afgørende betydning for både Heidegger og Tillich.
Nå men det korte og det lange er at eksistentialisterne ikke opfatter eksistensen som en tidsløs og statisk størrelse. Derudover har de fleste eksistentialister friheden (det at mennesket kan agere skabende) som primat over det værende såvel som det eksisterende.
uanset om fagvidenskaberne kan have forskellige perspektiver på hvordan eksistentialismen skal opfattes, så er de ikke så forskellige i deres opfattelse at de ikke alle formår at problematisere såvel som at redegøre for hvad vi skylder eksempelvis Kierkegaard; Heidegger; Berdyaev; Tillich; Viktor Frankl; Medard Boss; Rollo May; Sartre med flere andre. Og i den sammenhæng må jeg bare sige at I overhovedet ikke udviser bare til en begyndelse nogen som helst former for filosofisk reflektion såvel som begrebsafklaring når I kan som:
bjørn:
det (eksistentialismen) handler om det eksisterende, eller det man med andre ord kan kalde "det værende".
simon:
Hans, alt hos Heidegger handler om det værende!
Michael:
Det eksistentielle er det værende.
skrive sådan noget intetsigende snik snak om eksistentialismen, der som begynder replik til en HF eksamen ville bringe jer alle i alvorlige vanskeligheder. Det er fatale bombastiske udtalelser I serverer, som afslører at I ikke er fortrolig med eksistentialismen.
Ja det undrer mig hvor lidt I forstår når talen falder på eksistentialismen. Ingen af jer formår nogen interessant begrebsafklaring, såvel som relevant filosofisk reflektion og gennemtænkning hvad der er på tale i forbindelse eksistentialismen. Såvel som ingen af jer har sans for hvad det er vi skylder fx vores egen Kierkegaard; som Heidegger og andre eksistentialister.
Jeres nyateisme fanatisme tar magten fra jer og enhver form for reflektion og filosofisk dannelse udebliver i samtalen, debatten med jer. For jeg er slet ikke i tvivl om at jeres fatale bombastiske udtalelser de skyldes at I med dem tror at tjene/fremme ateismens sag. Og I er som visse andre nyateister så forhippet på at fremstå som tro tjener denne vulgære bevægelse, at I sjofler utallige ellers spændende filosofiske og eksistentielle spørgsmål og dilemmaer, diskurser.
HansKrist.
PS:
hej arne, lige her først:
1):
det er nok alene vane, at jeg ikke bruger wikipedia (og da slet ikke som et sted mine studier foregår, men dropper jeg derind en sjælden gang, så er det ofte i forbindelse min stavning af ord (jeg har lidt problemer med at stave korrekt)). Endvidere kan jeg fra tid til anden have brug for at orientere mig og her er wikipedia udmærket (jeg husker også at have givet penge til foretagendet wikipedia). Og jeg ser intet forkert i din måde at bruge wikipedia på, for du har jo altid referencer og forsøger ikke at pynte dig med lånte fjer, modsat michael der nægter at opgive referencer og påstår at han tænker forudsætningsløs, kulturuafhængig, uafhængig af sin egen skoling eller kulturelle dannelse. Næppe nogen der gør det, da dette er en forkert opfattelse af hvad tænkning og reflektion, såvel som kommunikation og sprog er.
2):
3 personlige indbyrdes venner, Heidegger (involveret i nazismen); Medard Boss og Viktor Frankl (jøde i KZ lejr), har alle haft betydning for min paulinske kristendomsforståelse, Heidegger og Frankl, såvidt dette at vores eksistens skal forstås, kan forstås, under begrebet tid, liv som livstid, et endeligt liv; altså vi har historie, livshistorie, som vi lever historisk med hinanden, i det nære samfund (som familie, som egn, som folk), såvel som på det stor politiske globale plan. Heidegger har især redegjort for fremtids eksistentialets primat og Frankl, har vel nærmest påpeget fortidens primat, kunne man være fræk og sige. Medard Boss har inspireret mig, som Jesper Hoffmeyer, til at forstå at min eksistens er kropslig eksistens, min krop er altid et udryk for min eksistensudfoldelse, eller min eksistensudfoldelse er altid kropsligt. Det samme forhold finder vi hos Paulus, da begrebsparret, kødet og ånden, ikke står for en legemet versus ånden modstilling (hvilket enhver kan forsikre sig om ved at læse Rom 7 - 8).
Hvis vi siger eksistentialismen, så er der to begreber der overgår det værende, og det er tiden (liv som tid, livstid, livshistorie) og friheden og skæbnen (vores skabende ageren og frihedshandlinger, og den skyld og skæbne der følger med i kølvandet herpå), som det er personbegrebet (Mounier; Buber; Berdyaev mfl), altså vore jeg-du fyldte øjeblikke her i livet, det personlige møde, de personlige møder, der former vores liv. Deraf også at Gud ikke må befinder sig under personplanet, altså det med Gud ikke kan være noget upersonligt, et jeg-det forhold, noget etwas noget som Barth siger.
|
|
|
|
