|
1
registreret
(1 usynlig),
142
gæster og
109
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Hvor rationelle er vi? Ipso Facto
|
Hej treram!
Nu er det rent faktisk ikke mig der har glemt nogle religiøse retninger, så som "satanisterne", da jeg intet ansvar har for dataindsamling, klassifikation, statistisk metode m.v. Det eneste jeg gjorde var at henvise til nogle hovedtal fra hvad der forekom mig at være en autoritativ kilde. Samtidig advarede jeg dog mod at lægge alt for meget i tallene.
Hvem og hvor mange der er religiøse afhænger jo ikke mindst af hvilken taxonomi (klassifikation) man anvender og hvem og hvordan der tælles. Dette kan illustreres ved at tænke på hvordan denne statistik ville have set ud for 30 år siden. Hvis regeringerne i Sovjetunionen og Kina dengang skulle stå for optællingen af religiøse borgere er jeg ret sikker på, at antallet af ateister ville have været væsentligt højere - måske 1 milliard højere.
En af de oplysninger jeg særligt hæftede mig ved på "religious tolerance.org" var det svimlende store antal af kristne sekter. I klassifikationen opereres med 19 større verdensreligioner som er underopdelt i 270 større religiøse grupper og mange mindre grupper. Man har på verdensplan identificeret 34.000 forskellige kristne grupper.
Netop fordi oplevelsen af det transcendente (for nu at anvende en neutral og almen fællesbetegnelse for fænomenet) i sidste instans må være personlig og givet det faktum, at vi alle er forskellige (både fysisk og mentalt set) kan man med en vis ret hævde synspunktet: Hver mand sin religion. At der altså hvis man ser nøjere efter i detaljen findes lige så mange forskellige religioner som der findes troende mennesker på planeten.
Så vidt kommer det dog aldrig i praksis på grund af menneskets natur som socialt væsen. De sociale instinkter befordrer underkastelse og overtagelse af normer for at kunne optages i og blive en del af et fællesskab hvad enten vi taler om et politisk eller religiøst fællesskab. Næsten alle menneskelige fællesskaber (kulturer) har fra urtiden af været præget af og styret af religiøse forestillinger og præsteskabet, hvis rolle er at formidle kontakten til guddommen, havde ofte meget stor og uantastelig magt. Da åndelig magt kan omsættes til politisk magt havde de religiøse eliter derfor stor politisk magt over næsten alle samfund indtil oplysningstidens ideer om sekularisering og demokrati slog igennem.
Sekularisering gør tilsyneladende ikke folk mindre religiøse, den prøver blot at opstille vandtætte skodder mellem borgernes religiøse forpligtelser og deres etiske og politiske forpligtelser over for det demokrati de er borgere i. Det vil sige de bør stemme på en sådan måde, at demokratiets etiske grundprincip om politisk ligeværdighed ikke undergraves af interessegrupper, hvad enten disse f.eks. er religiøse eller forsøger at omsætte økonomisk magt til politisk magt o.a.
Da kristendommen, ifølge Jesu forkyndelse, selv kræver adskillelse mellem religion og politik, er den efter min vurdering en af de væsentligste faktorer som muliggjorde at demokratiet kunne gro frem i Vesten ved egen kraft. Dette er rent faktisk ikke sket andre steder i verden. (Her ser jeg bort fra oldtidens ret kortvarige forsøg med protodemokrati i Athen).
Dette betyder ikke, at forholdet mellem kristendommen og den demokratiske stat er problemfrit, for det mennesker holder for sandt og oplever som noget stærkt positivt ønsker de rent instinktivt også bliver norm for alle.
Hos os er Kristeligt Folkeparti/Kristendemokraterne et eksempel på kristne som mener, at man kan drive politik på Jesu forkyndelse. Desværre fik jeg aldrig spurgt KD om deres forsvarspolitik gik ud på, at vende den anden kind til? Om deres økonomiske politik gik ud på, at enhver borger skulle pålægges at give hele sit overskud til de fattige? Om retspolitikken gik ud på at nedlægge domstolene, da Jesus som bekendt sagde: "Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes, ..." (Matt. 7,1).
Nu var det vist mest familiepolitikken KD fokuserede på og henviste til, at den burde være baseret på kristne værdier og traditioner. Så vidt jeg forstod udstrakte man ikke næstekærligheden på dette område til fuldt ud at omfatte lige rettigheder for bøsser og lesbiske. Så her må det være traditionen KD har bøjet sig for.
I Danmark er vi åbenbart så rationelle, at KD aldrig blev andet end en politisk døgnflue - den mere sejlivede af slagsen må det dog siges, idet partiet holdt sig på tinge omkring et kvart århundrede. Der var aldrig tale om, at partiet fik nogen særlig stor politisk indflydelse i dansk politik. De væsentligste indsatsområder var at oppiske hysteriet imod pornografi og prostitution og forsøge at fratage rettigheder fra de seksuelle minoriteter.
Partiets primære programpunkt, som det blev stiftet på, var bekæmpelse af den fri abort. På det punkt er min egen opfattelse nogenlunde sammenfaldende med KDs, idet jeg mener, at det er et etisk problem at tillade helt fri abort og overlade den suverræne beslutningsmyndighed om fosterdrab på et sundt foster til kvinden. Derved bryder man både med etikken og logikken idet en beslutning om abort må være et fællesanliggende og fællesansvar for den mand og kvinde der har lige stort ansvar for skabelsen af det nye liv, selv om det også er evident, at det er kvinden som bærer den største byrde qua de biologiske forskelle mellem kønnene.
Spørgsmålet om hvad buddhisme er for en kamel finder jeg interessant og vil måske vende tilbage til senere.
Hilsen
Ipso Facto 
------------------------
"Den, som intet elsker her på jorden og intet hader og intet attrår, kun han har ingen lænker og er uden frygt." - Buddha
|
|
|
|
