|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
187
gæster og
202
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Kære Arne!
Fejlen er min, så lad mig reetablere den for forståelsen nødvendige kontekst ved at citere essensen i dit indlæg længere oppe i tråden, som min lille replik var et "lettere" humoristisk svar på:
"Så for at få dæmpet personfnidderet ned igen, må jeg også tage mig selv i nakken og konsekvent ignorere alle indlæg som ikke forholder sig til emnet, men negativt og uvedkommende til personen."
De bemærkninger er i mine øjne al ære værd og ikke ofte set.
Den er den største, som kan overvinde sig selv - er der vist et gammelt ordsprog, som siger.
Piet Hein var just ingen dåre, så jeg kan vel tillade mig, at bringe hans udmærkede gruk om spøg og alvor i venlig erindring, måske i tilknytning til Jens Otto Krags berømte udtalelse om standpunkter - som han selv fremsatte med et glimt i øjet.
Men ellers er der vel ikke særligt meget at grine af i det svar jeg fik fra Anne, som jeg i respekt for holdningen ikke yderligere vil kommentere, for ikke at træde personen for nær.
Iøvrigt er jeg nok noget arveligt belastet, idet min fars slægt gennem tre generationer om sommeren var teltholdere på Dyrehavsbakken mellem gøjlere, jonglører og andre artister som morede og underholdt godtfolk med alskens løjer.
Som dreng trak min far figurer op i skydeteltet med de mekaniske figurer, der endnu i min barndom blev drevet af min fars tante og onkel Hilbert. Det lå lige efter Kramers Variete, hvor man i min pure ungdom fremviste talgeniet Gerhard Mortensen, en simpel bondedreng fra Lolland, hvis evne til hovedregning med store tal endog overgik den tids elektriske regnemaskiner. Ved siden af Kramers lå toiletterne, som blev bestyret af min fars onkel Robert, som var en driftig forretningsmand. Måske lidt for driftig, for nogle i familien kaldte ham "Kong Lort".
Da jeg var 12 år gammel holdt jeg 2 ugers sommerferie hos min fars kusine, der drev forretningen "Faldgrubben", i folkemunde kendt som "fald-ned-manden". Bagved lå et lille grøntmalet hus, hvor jeg boede sammen med familien. Lige ved siden af lå spåkonen "moster Ida", som udover sin spådomsvirksomhed også drev luftgynger.
Min fars kusines mand var klovnen Rudolf, som sad på pinden, og prøvede et tirre og irritere de forbipaserende med nedladende tilråb, så de simpelt hen måtte skyde ham ned. Typisk: "Er du fra landet, siden du ikke kan få gulerødderne op af lommen?" Dengang fik man tre bolde for 50 øre og 7 for en krone. Faktisk prøvede jeg et par gange at "falde ned" sammen med Rudolf, for man er vel en rask dreng, som ikke er bange for noget som helst. Min fars kusine var nu ikke just overbegavet. Hun byttede altid om på ligge og lægge og hun omtalte sin mands aktiviteter som: "at falde op og ned". Jeg har nu aldrig set ham falde op, om ofte omkuld, fordi han godt kunne lide en lille en til halsen. Men det var hyggelige og jævne mennesker med hjertet på rette sted.
Så det var alletiders drengedrøm der gik i opfyldelse for mig, da jeg tilbragte hele to uger på Bakken med gratis adgang til alle forlystelserne, når blot jeg var sammen med min fars kusines børn, der var på min alder samt vel- og stedkendte.
Mest fascineret var jeg nu af professor Tribini, denne gudbenåede gøgler og ordkunstner, som min signatur er inspireret af. For at lokke husarene til sagde Tribini: "Entreen er så lav, at man skal bukke sig for at komme ind", og, "lad dem ikke bedrage af andre, kom først til mig!"
Så mit lattermilde væsen og mistro til forunderlige ting og mirakler er nok et resultat af både genetisk og kulturel arv.
I sidste måned mødte jeg her i byen en klovn med rød næse og hele udstyret samt en lille hund, som jeg selvfølgelig faldt i snak med. Altså ikke hunden, da jeg ikke taler dyrenes sprog. Faktisk var han blot en fordrukken bums på flugt fra det tyske mirakel. Han foretrak det frie liv uden socialt sikkerhedsnet og havde udnyttet sit mimiske talent til at legitimere det tiggeri han faktisk levede af.
For at prøve om han var "gejlefast" som de siger i Midtjylland gav jeg ham en omgang ironi: "Tyskerne har sgu ikke været lykkelige og begejstret siden Hitler. Det er lige før man skulle ønske ham tilbage for at få bugt med depressionen og surmulerriet?"
Det lød ud som om han lo, så han havde bestået gejletesten, hvorefter jeg hente et par San Miguel, det lokale øl. Hvormed kan man ellers glæde en fri sjæl som har næsten alt? For en sikkerheds skyld gav jeg ham dog også nogle euromønter som tak for den gode herredømmefrie samtale.  Jeg har forresten et foto af den glade klovn, som jeg vil prøve at lægge ind, hvis ellers jeg kan få koderne til at virke.
Hilsen
Ipso Facto
Operationen mislykkedes. Jeg må være blevet slap i koderne og må spørge Arentzen hvordan man gør.
|
|
|
|
