|
1
registreret
(1 usynlig),
488
gæster og
64
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Hej Ipso Facto.
Når du skriver:
"Du er virkelig en lun fyr med mange usete lag. I stedet for, som jeg bildte mig ind, at kunne overraske dig lidt eller tilføre nogle nye ideer, så viser det sig, at du allerede har smugkikket hos Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, -"
så må jeg - ærgerligt nok  - hvis jeg skal være ærlig - desværre indrømme, at jeg ikke kan leve op til så fornem en beskrivelse.
Når jeg havde "smugkigget" Claus Emmeche og Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, var det kun sket få timer før, jeg bragte det på bane, fordi en bemærkning fra Ole Bjørn om naturfilosoffer bragte mig på den (for mig) nye idé, at naturfilosofi og naturvidenskab måtte eller burde være hinandens partnere.
Så det er altså ikke en orientering, jeg har gået og gemt på.
Den er blot aktuelt fundet ved efterfølgende at Google på ordet: Naturfilosofi (som jeg troede var noget, der tilhørte fortiden).
Når jeg skrev, at du ikke overraskede mig, er det nok også lidt af en overdrivelse.
Spørgsmålet om rationalitetens mulige irrationalitet var ikke nyt for mig, men når jeg skal være ærlig, så var konklusionerne, du fremførte - og det samme gælder en del andet.
Om det, at en bevægelse fra ateisme hen imod agnosticisme, kunne være ønsketænknig, var derimod ikke fremmed for mig, da jeg har haft tilsvarende overvejelser angående min religiøsitet.
At mange stejler og ryster på hovedet overfor, hvad du kalder "det absolut transcendente", er jo ikke just nogen nyhed, og det er da også, synes jeg, meget forståeligt.
Men når det ikke overrasker mig, er det fordi, jeg er i en situation, hvor jeg ikke kan slippe udenom en fornemmelse af spontant at have oplevet dets nærvær, hvilket for mig er totalt ufatteligt og samtidig en lykke - også uanset at det til enhver tid kan mistænkeliggøres som blot værende udtryk for en længsel, altså den slags ønskedrømme, du omtaler.
Så hvis jeg kom i en situation, hvor jeg skulle svare på, om det absolut transcendente er - og betingelserne var, at hvis mit svar ikke var sandt, så ville jeg få hovedet hugget af (det er jo på en måde dagligdagens eksistenssituation) - så måtte jeg svare: Ja (Og var mit svar forkert, var mit liv jo alligevel spildt).
Det er derfor dialog og debat om de her emner for mig faktisk er "på liv og død" - og ikke bare tidsfordriv, sjov, hobby, selvpromovering eller lignende
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
