|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
468
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Kære Arne!
Tak for din replik!
Den første association jeg fik efter at have læst det noget overraskende indhold var et replikskifte i filmen "Gøgereden", hvor den angiveligt døvsstumme indianer "Big Chief" overrasker McMurphy, da han demonstrerer normale høre- og talegaver. Mac udbryder: "You sly son-of-a-bitch, Chief!" ;)
Du er virkelig en lun fyr med mange usete lag. I stedet for, som jeg bildte mig ind, at kunne overraske dig lidt eller tilføre nogle nye ideer, så viser det sig, at du allerede har smugkikket hos Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, hvor jeg gennem flere år har hentet inspiration hos især forskerne Claus Emmeche og Jesper Hoffmeyer. Sidstnævnte vor førende forsker i biosemiotik.
Min fornemmelse er, at naturvidenskaben er tæt på et paradigmeskife i disse år, at især evolutionsteorien er under kraftig angreb og modificering, ikke mindst taket være den biosemiotiske forskning på Niels Bohr Instituttet, som har en vis parallel i Sørlanders eksplikationer om muligheden for liv og bevidsthed fra 1994.
Der er tale om en vis "logisk afmagt" eller desperation, fordi man efter næsten 80 års undersøgelser og spekulationer i fysikken endnu ikke har kunnet opstille en basisteori der forener den deterministiske relativitetsteori med den indeterministiske kvanteteori i en stor forenet teori, en Grand Unified Theory (GUT) - med en fælles kvanteteori for gravitationen.
Så jeg morerede mig over din parodi på de mislykkede bestræbelser, at det ligner: "højhastighed på motorvejen - med bind for øjnene." Selv om man for længst er kørt gennem autoværnet ud på marken (har forladt næsten alle paradigmer) og på artistisk vis jonglerer med alle parametre - tid, rum, dimensionstal - er den fysiske grundteori stadig STANDARDMODELLEN. Trods de mange anomalier den ikke kan forklare.
Måske er en GUT en principiel umulighed, eller måske angriber man problemmet forkert. Det kan ingen selvfølgeliig givet et rationelt svar på, for hvis man kunne ville det indebære, at vedkommende allerede havde løst problemet.
I en interessant artikel fra 1997 med titlen "Mine molekyler vil frikende mig", der betegner mennesket som "et metafysisk dyr blandt verdens dele" er der et afsnit som handler om en særlig form for afmagt i videnskaben, inspireret af filosoffen Johannes Witt-Hansen, kendt for sine afmagtspostulater. Et emne jeg tidligere har debatteret på den alternative.
Til almindelig oplysning og inspiration citeres nedenfor et afsnit fra Emmeches gamle artikel. Interessant nok har jeg på andre internetdebatter været i drabelige diskussioner om videnskabens og matematikkens axiomsystemer, deres irrationelle mistelten så at sige. Specielt har jeg diskuteret inkonsistenserne i Zermelo-Fraenkel-aksiomerne, især tilvalgsaxiomet i den såkaldte ZFC-mængdelære. Inspirationen og mit eget grundlag for kritikken har jeg fundet i begrebslogikken og i Hoffmeyers og Emmeches skrifter:
"Formdannelse af et individ
En dansk filosof, der engagerede sig i den videnskabsteoretiske undersøgelse af en særlig form for afmagt i videnskab, det videnskaben ikke kan vide eller gøre eller beregne eller formalisere, var Johannes Witt-Hansen. Når vi nu spørger hvad vi kan vide om individets formdannelse, dukker en interessant forbindelse op mellem en bestemt erkendelsesmæssig afmagt og selve naturen af organismen som komplekst system med emergente egenskaber. Forbindelsen, som er hypotetisk og skal forklares mere detaljeret om lidt, er denne: Ligesom man ikke rent logisk kan udlede hele matematikken fra nogle få regler og grundsætninger, kan man heller ikke rent genetisk forudsige hvilke form-egenskaber den opvoksende organisme vil virkeliggøre, hvis ens viden er begrænset til det molekylære niveau. I begge tilfælde handler det om opkomsten af egenskaber, der ikke kan beregnes eller forudsiges rent formelt - med andre ord emergente egenskaber.
Witt-Hansen beskæftigede sig indgående med betydningen af bestemte afmagtssituationer i den moderne naturerkendelse. I en række kritiske situationer har fysikerne under udviklingen af deres forskning måtte erkende nogle grænser for videnskabens erkendelsespotens. Der findes nogle berømte afmagtspostulater, som stammer fra analysen af disse situationer, f.eks: En evighedsmaskine af første orden er umulig (man kan ikke skabe ny energi ud af ingenting). En ren kemisk stofforvandling er umulig (man kan ikke skabe guld). En bestemmelse af den relative bevægelse i æteren er umulig (æterens eksistens kan ikke godtgøres). Den samtidige bestemmelse af sted og impuls for en elektron er umulig (den klassiske kausalitet gælder ikke på mikro-niveauet). Når først disse afmagtspostulater blev accepteret, medførte de ofte epokegørende ændringer i fysikken - f.eks. opdagelsen af principperne for energi- og masse-bevarelse, relativitetsteori, kvantemekanik - og Witt-Hansen interesserede sig for den generalisering af de oprindelige fysiske begreber, som disse udviklinger var forbundet med.
Når vi ser bort fra mere uldne udtalelser om umulighed hvad angår det levende (f.eks. at ikke alt er muligt i det morfologiske rum), finder vi ikke i biologien tilsvarende afmagtspostulater. Alligevel er analysen af visse logiske former for afmagt også af relevans for videnskaben om det levende og en egentlig bio-logik. Lad os se på en form for logisk afmagt først. Witt-Hansen fremhæver logikeren Kurt Gödels arbejder og hans ufuldstændighedsteorem.
Afmagtspostulatet går her ud på, at ikke alle sande sætninger i et konsistent (modsigelsesfrit) formelt system (af tilstrækkelig kompleksitet) er bevisbare. Nu kan man ikke på få ord redegøre for betydningen af dette postulat, men essensen er, at omend man kan bygge `teoretiske systemer' - dvs. smukke og omfangsrige rent logiske teorier ud fra hvilke man i princippet kan udlede store dele af matematikken - så vil disse formelle systemer (givet de er konsistente) indeholde sætninger, som nok kan indses at være sande, men som ikke kan bevises (`afgøres' eller beregnes) alene ud fra det formelle system selv. Vi kan kalde sådanne uafgørbare sætninger G-sætninger, efter Gödel. At der findes sådanne sande men (indenfor systemet) ubeviselige sætninger, er ubehageligt for de teoretikere som troede, at man ad logikkens vej kunne få et sikkert grundlag udfra hvilket man kunne bevise alle de sætninger, matematikken indeholder. Matematisk sandhed overskrider altså det, der kan bevises rent `mekanisk' eller formelt. Selvom vi programmerede en computer med de formelle regler for logisk slutning (som benyttes ved udledning af teoremer og i beviser) og gav maskinen Zermelo-Fraenkel-aksiomerne som input (grundsætninger for mængdelæren, der igen ligger til grund for talteorien), ville der stadig - ligegyldigt hvor længe maskinen regner og hvor stor computerkraft den har - findes sande matematiske sætninger, computeren aldrig ville kunne afgøre, dvs. bevise som tilhørende dens eget formelle univers, bevise som `sande'. Der er dermed et skarpt skel mellem sandhed i almen matematisk forstand og formel bevisbarhed.
I en vis forstand er en G-sætnings sandhed en emergent egenskab i forhold til de rent interne og logiske egenskaber i det formelle system (som sætningsegenskaberne `bevist som teorem' eller `bevist som ikke-teorem'). ..."
Claus Emmeche er teoretisk biolog, videnskabsteoretiker, lektor, leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Det naturvidenskabelige Fakultet (CPNSS), Københavns Universitet. Niels Bohr Institutet er vært for centeret.
Link til Emmeches hjemmeside:
http://www.nbi.dk/~emmeche/da.home.html
Jesper Hoffmeyer er lektor på Institut for Molekylærbiologi og Fysiologi ved Københavns Universitet. Han har siden 80’erne beskæftiget sig med biologiens teoretiske og filosofiske problemstillinger og udviklede i et internationalt samarbejde op gennem 90’erne forskningsfeltet biosemiotik.
”Biosemiotik” fra juni 2005 er forfatterens disputatsafhandling for den filosofiske doktorgrad ved Aarhus Universitet.
Link til Jesper Hoffmeyers hjemmeside:
http://www.imbf.ku.dk/MolBioPages/abk/PersonalPages/Jesper/Dansk.html
Hilsen
Ipso Facto :whistle:
----------------------
"... We can then extend the DST conception of fitness with the idea of genetic fitness: "Genes may be fit only under certain environmental conditions, or environments might perhaps be said to be fit in the sense that their self-sustaining dynamic capacity has been adapted to the actual genotype resources offered to them. But if genotypes and envirotypes (Odling-Smee and Patten 1994) reciprocally constitute the context on which fitness should be measured, it seems we should rather talk about the fit in its relational entirety, that is as a semiotic capacity. The evolutionarily relevant fitness concept, semiotic fitness, should ideally measure the semiotic competence or success of natural systems in managing the genotype-envirotype translation processes". - Jesper Hoffmeyer i artiken "Origin of Species by Natural Translation".
|
|
|
|
