|
0
registrerede
519
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Kære Arne Thomsen.
Jeg er opmærksom på, at Ole Bjørn på udmærket måde har besvaret dit indlæg 19/07/2008 17:51. Jeg vil gerne knytte en kommentar til din afsluttende sætning: »(…) fordi jeg synes, det må være ret væsentligt at få filosofi og naturvidenskab placeret klart i forhold til hinanden.«
Jeg er enig i, at denne gensidige placering af filosofi og naturvidenskab er væsentlig. Derfor har Ipso Facto’s redegørelser min interesse, og omkring årsskiftet 2007/08 brugte jeg en del tid på at gennemanalysere hans indlæg.
Jeg fulgte hans ønske om, at man ikke fremsatte sine kommentarer direkte i hans referencetråd. Derfor oprettede jeg en særlig tråd, hvor jeg fremkom med mine kommentarer og stillede mine spørgsmål. Det drejer sig om denne tråd.
Som du ser, blev jeg den eneste bidragyder til tråden, og Ipso Facto ulejligede sig ikke med at besvare mine spørgsmål. Efterhånden som tiden gik, stod det mig klart, at han ikke evner at give svar. Hans redegørelser kan umiddelbart misforstås i den retning, at man her står med en belæst og klarhjernet debattør, men det faktiske i sagen er, at han er en distance-blænder, der vil gøre sig til mere end han er. Han savner helt åbenbart skoling i et fagfilosofisk miljø.
På det seneste har han revideret sin opfattelse, idet han angiver at være gået lidt længere end hans læremester Kai Sørlander. Dette kommer for eksempel til udtryk i en formulering, som også du har hæftet dig ved:
»Derfor er mit begreb om det transcendente forskelligt fra Sørlanders begreb. Egentligt burde jeg anvende et andet ord for det jeg definerer som "det transcendente" end ordet transcendens, idet min definition afviger så meget, at begrebet fordrer en ny betegnelse. Man kunne overveje betegnelser som "det extra transcendente", "det absolut transcendente" eller noget lignende, idet jeg placerer det transcendente uden for alle mulige verdener og derfor også uden for enhver mulig forståelse som personer (væsener med selvbevidsthed, empiri, sprog og logik) i et hvilket som helst muligt univers kan erkende.« (Citat slut).
Som det ses opererer han med et begreb, som han kalder ’det absolut transcendente’. Dette begreb hører hjemme uden for alle mulige verdener. Tillige kan det ikke forstås af personer i et hvilket som helst muligt univers.
Heraf må jo følge, at det hører hjemme i verdener, der ikke er mulige. Endvidere, at det heller ikke kan forstås af Ipso Facto selv. Målt med en filosofisk målestok kan man vanskeligt forestille sig noget mere forvrøvlet end sådanne fantasier.
De er for mig at se et forberedende skridt til at legitimere noget religiøst. Thi Ipso Facto har sin egen evolutionsteori. Hvori den adskiller sig fra den religiøse retning Intelligent Design beskriver han i det følgende:
»(…) I stedet hævdes, at der er tale om en analog betragtningsmåde. Reelt er forskellen mellem min version af evolutionsteorien, der både indeholder fysisk og ikke fysisk kausalitet (formålskausalitet) den, at kreationisterne placerer "designeren" (et andet ord for Gud) i det transcendente, mens jeg henviser til en immanent formålskausalitet som forklaring.« (Citat slut).
Som det ses, opererer han med en årsagslære. Årsager kan ifølge ham være såvel fysiske som ikke-fysiske. Den ikke-fysiske årsag kalder han ’formålskausalitet’. Her skyder han sig selv i foden – for jeg véd ikke hvilken gang. For de første levende organismer var jo af fysisk beskaffenhed, og deres molekyler skal så ifølge Ipso Facto være blevet sat sammen af en ikke-fysisk årsag.
Og den såkaldte formålskausalitet kan jo ikke hidrøre fra ’det absolut transcendente’ thi det har ikke hjemme i universet, eftersom Ipso Facto placerer det uden for alle verdener, der er mulige. Altså kan han ejheller gribe til de mulige paralleluniverser – hvis sådanne altså findes.
Jeg synes, det er godt, at Ipso Facto har fundet vej til vort debatforum. Han bidrager i høj grad til underholdningen, og jeg læser hans indlæg med spændt interesse, fordi det altid er spændende at se, hvad vor filosofiske knock-about clown på det seneste har fundet på.
Han er lige så spændende som en højt placeret organisationsmand fra Vendsyssel, som jeg for mange år siden havde fornøjelsen at kende. Lad os kalde ham Th-N.
Ved en fornem middag i Den Gyldne Fortun, kom Th-N under velkomstdrinken hen til general Engell og spurgte: »Hvad er det, der er grønt, sidder ti meter under jorden og æder sten?« Det kunne generalen naturligvis ikke svare på, men da han kendte Th-N som en spøgefugl, var han godt klar over, at svaret var vanskeligt at gætte sig til. Th-N oplyste, at det var Den Grønne Stensluger.
Da man nogle timer senere sad ved kaffen og cognac’en, kom Th-N igen hen til general Engell. Han gjorde med saglig mine rede for et ballistisk problem, som han gerne ville høre generalens mening om. Hvis man nu tænkte sig, at man kunne grave et hul hele vejen igennem jordkloden og så kastede en sten ned i det; hvor ville stenen så ende, og hvor lang tid ville det vare.
Generalen var velbevandret i den ballistiske matematik, og han gav sig til at skrive formler på servietten. Efter nogen tid meddelte Engell resultatet om, hvor lang tid det ville tage, før stenen faldt til ro nede i jordens tyngdepunkt. Passer ikke, sagde Th-N, stenen falder kun ti meter, og det varer lidt over et sekund.
Dette bestred generalen på det bestemteste, og han afkrævede Th-N en nærmere forklaring på hans resultat. Jo, sagde Th-N, når stenen er faldet ti meter, bliver den ædt af Den Grønne Stensluger.
Jeg vil huske det absolut transcendente og formålskausaliteten på linie med Den Grønne Stensluger.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
