0
registrerede
519
gæster og
56
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Hej Ipso Facto.
Tak for dit omfattende svar til mig 18/07/2008 14:43, hvor du også henviser til dit svar til Anne 16/07/2008 12:43.
Jeg har læst begge indlæg et par gange, og du kommer jo langt omkring, så "en anden én" (som nogle siger om sig selv her på Sydsjælland) kan hurtigt komme til at føle sig noget "gumpetung" ;)
I dit svar til Anne hæfter jeg mig især ved, hvad du skriver om rationalitetens grænser og muligheden af, at der kan eksistere noget transcendent, som nogle oplever som værende helligt og "en magt, som går ud over al rationalitet -" (bevidst af mig forkortet citat).
I dit svar til mig er det jo ikke helt så ligetil, men ordene:
"Egentligt burde jeg anvende et andet ord for det jeg definerer som "det transcendente" end ordet transcendens, idet min definition afviger så meget, at begrebet fordrer en ny betegnelse. Man kunne overveje betegnelser som "det extra transcendente", "det absolut transcendente" eller noget lignende, idet jeg placerer det transcendente uden for alle mulige verdener og derfor også uden for enhver mulig forståelse som personer (væsener med selvbevidsthed, empiri, sprog og logik) i et hvilket som helst muligt univers kan erkende.",
synes jeg ikke, det er svært at forstå - måske også fordi jeg - vel intuitivt - ind imellem - som det mest enkle og naturlige i denne verden - oplever - eller snarere aner - en sådan væren.
Og hvad man oplever, kan man jo ikke sådan uden videre feje af bordet - i hvert fald ikke for ens eget vedkommende
Jeg vil læse dine to her nævnte indlæg lidt mere grundigt igen, men umiddelbart er det min fornemmelse, at du har fået placeret filosofi, naturvidenskab og din version af det transcendente ganske godt.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|