|
0
registrerede
541
gæster og
149
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Det er smukt, ole Bjørn og det mener jeg virkelig.
Hvorfor jeg siger det andet netop nu er nok på grund af dit frontalangreb på ipso Facto. Ikke at det kommer mig ved som sådan.
Jeg kom uforvarende ind i det ved at bemærke jeres tidligere diskussion om ad hominum eller ad hominem. Jeg bemærkede at Ipso Facto havde ændret sit hominum til hominem og kom med en kommentar om hvad det egentlig hed. Sidenhen har jeg bemærket at Ipso Facto i en kort periode har brugt betegnelsen hominum men nu er han vendt tilbage til hominem.
Da jeg så spurgte om hvad ligeglad hed på latin, misforstod Ipso Facto mig fordi jeg talte i min egen kontekst.
Men om ikke andet er jeres drabelige kamp på debatten en smule morsom. Både du, Ipso Facto og såmænd også Kræn-P har nogle gange nogle omfattende indlæg på debatten som jeg gerne lytter til. Tilværelsen er for kompliceret til at man kan vide alting selv, derfor er det nødvendigt at lytte mens man giver sit eget bidrag det er godt at kunne skelne mellem hvad man ved og hvad man ikke ved.
Som sagt ved jeg ikke så meget om det I tre taler om så jeg lytter gerne. Jeg synes derimod at dit indlæg om den nye religion måske er lidt for overdrevet. Ipso Facto siger mange interessante ting.
Jeg kender en ældre dame som har lært mig meget. Fornylig præsenterede jeg hende for en rapport som jeg er ved at udarbejde og som indeholder en omfattende kritik af min egen ledelse.
Hun har sagt det før og jeg burde have lært det, men hun sagde det igen. ”Hvis du vil kritisere noget så start med noget positivt”, sagde hun, ”ellers læser de det ikke”.
Jeg synes at det er godt det du skriver men har du tænkt på hvor meget vi efterlader implicit? Nu har du indirekte fortalt Arne Thomsen at du har lært noget af ham. Men har du nogensinde fortalt ham det direkte? Jeg er sikker på at han ikke ved at det forholder sig sådan.
Sådan er det tit når vi diskuterer og kritiserer. Vi glemmer at fortælle det som vi føler implicit og den anden har ingen mulighed for at vide det medmindre vi siger det. Og så er det tit det negative vi nævner, vi glemmer at nævne det positive. 
For øvrigt er jeg uenig med dig. Der er i høj grad noget som kan benævnes sandheden.
Livet består af mere end intellektet. Men hvem af os tør at forlade vores studerekammer og begive os ud i livets malstrøm?
|
|
|
|
