|
0
registrerede
273
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Verden ER?
|
tanken og væren er forbundne og betinger gensidigt hinanden; en opfattelse der er den bærende konstruktion i den heideggerske ontologi og eksitential ontologiske undersøgelser
nemlig er det den måde vi er til på i verden, vores væremåde, væren til (dasein) der er grundlaget for at vi forholder os og har orienterende og erkendende evner i forhold til verden, det værende
det er det empiriske subjekt der som det faktisk eksisterende subjekt der i sin frie fakticitet og væremåde, måde at være til på i verden, der gør at vi pr natur forholder os orienterende og tænkende til verden og ja til os selv, vores egen tilværelse og ja væren også
så dette at tænke, bruge hovedet, er ikke noget kunstigt der er kommet til med skolen og moderne kulturliv og civilisation, det har at gøre med naturen i hovedet og hovedet i naturen eller at bevidstheden ikke er uden for verden og at verden ikke er uden for bevidstheden
sproget er det hus vi bor i og ikke kan falde ud af og det betinger og befordrer vores tænkning på samme naturlige måde som tyngdekraften gør at vi har vores gang på jorden
det receptive sanselige overfor det værende og det aktive spontane intentionale tænkende og manipulerende, undersøgende, element i forhold til det værende, hører uløseligt sammen, derfor er en muldvarp blind fx, den har ingen interesser (inter esser; intet mellemværende (udestående det værende) hvor synet ville have betydning for dens overlevelse); så det receptive sanselige er altid nøje afstemt vores overlevelses behov og interesser stammende herfra overfor det værende, som altså bestemmer vores måde at være aktive, vores frie fakticitet, i verden væren, måde at være til på i verden; så at kunne huske hvor og hvordan man i verden får sine behov opfyldt og at kunne viderebringe dette til sine medmennesker, sprogligheden, bliver det der kendetegner mennesket, og ja big brain, den store pande, forhjernen bliver vores stærkeste våben i overlevelseskampen, svarende til rovdyrenes klør og skarpe tænder
så at tænke, at forholde sig forstående erkendende og orienterende i vores måde at være til på, er lige så naturligt som at trække vejret, som vores åndedrag, som at vi drager ånde, som vores naturlige lungefunktion
at tænke er for mig den naturligste ting i verden
og som tyngdekraften der skal overvindes giver mig stærke ben, således medfører den disciplin det er at bruge sproget korrekt (retorikken og logikken) at jeg får stærke muskler mellem ørerne til at lytte med, høre med, altså tænke med
det er denne muskel mellem ørerne som michael og simone gerne vil slippe for at bruge, da de blot vil være til i ren empirisk sanselighed og æstetik for den andens vedkommende (den vulgære tidsløse NU -tids modus overfor det værende), men hvad får man i længden ud af ikke at ville bruge hovedet til det den er bedst til, nemlig at tænke med, det vil vi få at se om føje år, på frugterne skal nemlig de to herre kendes og bedømmes. Vi kan også bedømme ud fra 2003 og til nu 2013, hvem er kommet videre og hvem står og hopper på nøjagtig samme sted og siger det samme igen igen, det gør simone og michael, der er intet nyt sket overhovedet for deres vedkommende,
nå spøg til side :-)
mange kærlige hilsner HansKrist
|
|
|
|
