1
registreret
(1 usynlig),
511
gæster og
48
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Menneskets ulidelige snæversyn.
|
En masse spørgsmål fra Arne, som ikke vil besvare spørgsmål om sin egen holdning og om grundene til sin ros og anbefaling af bestemte religiøse filosoffer fra Huxley til Krishnamurti.
Det fremgår vist tydeligt af både trerams, Simons og mine indlæg, at følelser ikke er fremmede for os, og vore livsanskuelser fremgår lige så klart af vore indlæg for enhver, der er "åben og uhildet" for, hvad andre mener. Selv den troende ateist, Hanskrist, kan næppe være i tvivl om hvad vi mener, og vi har da heller ingen forståelsesproblemer med det store flertal af andre debattører og lejlighedsvise læsere af debatten.
Alligevel bliver vi gang på gang skudt i skoene, at vi "er rationalistiske materialister, og derfor kun anerkender fornuft og det materielle" og at vi "mangler en dimension i vores tilværelse." Det ser ikke ud til, at vores egen mening om sagen, eller at andre debattører åbenbart ikke ser denne "mangel" hos os, har nogen betydning. Vi er blevet vejet af Arne, Hanskrist og lejlighedsvis af Michael i hans depressive sindstilstande og fundet for lette.
Endnu en gang får vi så her at vide af Arne, hvad han ønsker trosfrihed skal være, og hans meninger står ikke til debat. Hvorfor han så mener, at andres meninger og især ateisters skal debatteres og bestrides, må man nøjes med at smile af. Men der er i hvert fald ingen fornuftig grund til at efterkomme hans ønske om at svare på hans mange spørgsmål, når han selv vil fritages for at svare på spørgsmål om sit eget ståsted, og samtidig ikke vil anerkende andres.
Her på trosfrihed gælder de samme regler for os alle, både de skrevne og de uskrevne. Hvis nogle derfor mener, at deres synspunkter er så kloge og enestående, at de er hævet over den almindelige debat, kan vi jo ikke gøre meget andet end at grine af dem eller ignorere dem. At det så medfører hadefulde udfald og grimme skældsord, må vi leve med.
Jeg besvarer gerne alle spørgsmål om mit eget livssyn til hvem, der måtte være interesseret i at udveksle tanker, ligesom jeg respekterer enhvers ret til at have et andet livssyn end mit. Her på debatten er vi alle lige uanset forskelle i tro, viden og erfaring.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|