|
1
registreret
(1 usynlig),
511
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Menneskets ulidelige snæversyn.
|
Her på Trosfrihed.dk er der nogle, der er, hvad ateister kalder ”troende” – på en eller anden form for religion – og nogle, der er meget stærkt overbeviste om, at mange religiøses tro på eksistensen af en gud eller noget guddommeligt er naiv overtro.
Men alle har vi vel vor egen holdning til, hvad tilværelsen er for noget.
Her er det mit indtryk – men måske tager jeg fejl – at ateister som oftest tillige er rationalistiske materialister, og derfor kun anerkender fornuft og det materielle.
Om man kan kalde dét en tro eller en livsanskuelse vil jeg ikke hænge mig i, men Trosfrihed.dk er vel et mødested, hvor vi kan præsentere vore livsanskuelser, idéer om, hvad tilværelsen, verden og vi selv egentlig er.
Og hvordan skal dette møde så foregå?
Skal det være en debat, der skal føre til en fælles konklusion, som alle er enige om?
Eller skal Trosfrihed.dk snarere være en ”palet”, hvor vi alle kan orientere os om de forskellige ”farver” på ”paletten” og hvilke ”billeder”, de maler?
Eller skal det bare være et mødested for slagsmål?
Skal man missionere sin livsanskuelse? – eller skal man blot præsentere den? – og skal man forsvare den mod de, der ”missionerer imod” den?
Min holdning her er, at jeg hverken vil missionere for eller forsvare egne - eller missionere imod andres - forestillinger om tilværelsen, men at jeg gerne vil se hele paletten og meget gerne vil se, hvad hver enkelt har at byde på.
At ”anti-missionere”, at bruge alle kræfter på at skyde andres livsforestillinger ned, kan måske være meget sjovt, men det fører jo ikke til noget som helst.
For mit vedkommende binder jeg mig ikke til nogen religion, ej heller til ateisme, men det hindrer ikke, at jeg kan finde mange idéer berigende.
For eksempel finder jeg ateisters kritiske holdninger til primitive gudsforestillinger værdifulde, men jeg finder også de mange religioners billeder af tilværelsen berigende og inspirerende, og jeg er – foreløbig – endt med at opfatte tilværelsen som ”et mirakel, som jeg elsker” 
For ateisternes vedkommende ser det for mig ud til, at de næsten totalt er fokuseret på, hvad de er imod: gudeforestillinger, men næsten intet siger om deres tillid alene til rationalistisk materialisme (går jeg ud fra, at de har) og hvilken livsanskuelse det fører dem til.
Jeg kalder tilværelsen et mirakel, og på TV2 Charlie (Sommersang i Mariehaven) hørte jeg netop en entertainer fortælle, at Einstein kaldte verden og tilværelsen et mysterium.
Men hvad siger ateisterne på Trosfrihed.dk?
Hvad er tilværelsen, livet, verden for dem?
Det synes jeg ikke rigtig, vi hører noget om.
Arne.
|
|
|
|
