|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
468
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Menneskets ulidelige snæversyn.
|
Hej Mitch..
”Hanskrist's copy/paste har da en lille smule betydning idet jeg nu ved hvad han mener med simon(e)”.
- Du gør bare hønsemand til en ”hansegård” og misforstår ligesom han det tvetydige femininum “hønsemand”. Men meningen med ordspil ligger jo altså ikke i at misforstå selve pointen: hans evige kaglen som en hel hønsegård, så overlad du frit til hønsemand at reagere som en oppustet hane foran spejlet i et motionscenter.
”Jeg synes nu ikke, at der er noget nyt i, at vi ''hyggesnakker'', det har vi da gjort gennem årene selvom vi har forskellige opfattelser”.
- Nej, selvfølgelig ikke, men hvad forestiller du dig egentlig meningen er, når hønsemand brokker sig over en hyggesnak uden ham i centrum? ;)
”Pudsigt, at vi med vore forskellige opfattelser har f.eks. Thoreau til fælles. men det er blot et udtryk for at vi alle er alene som mennesker, hver med vores egen oplevelse af livet. Umiddelbart tror vi, at alle andre oplever livet ligesom os selv, det er først når vi begynder at kommunikere, at vi opdager - det gør vi ikke”.
- Det går netop an at diskutere Thoreau, uden at overskrive forfatterskabet til egen livsforståelse.
”At være levende og død kan selvfølgelig henvise til selve legemets død, men det kan også være en metafor for hvordan vi lever vores liv”.
- At være ”levende død” må ha’ kontekst, som ensom metafor forvirrer den – lyrik er på samme tid åben og stram, noget usagt blir eksakt, og derfor fyldigt. Walden afspejler sindbilleder, Thoreaus, hans filosofiske betragtninger er koncise, fordi de har en kontekst; der opleves mangler til trods for livet, der ikke nær er ham nok. Noget endnu usagt trænger sig på, må defineres og udsiges. Noget i ham kræver sin plads midt i stilheden, altså en reaktion imod tavsheden og med ordbenzin på vanetænknings slumrende bål, fra s. 136:
”Jeg længes efter at stifte bekendtskab med visere mænd end dem, Concord har fostret, mænd, hvis navne næppe kendes her. Eller skal jeg høre Platons navn og aldrig læse hans værker? Det ville være det samme, som om Platon var mit bysbarn, og jeg aldrig havde set ham – som om han havde været min nærmeste nabo, og jeg aldrig havde hørt ham tale eller givet hans dialoger, som rummer alt, hvad der var udødeligt i ham, ligger på nærmeste hylde, og dog læser jeg dem aldrig...osv.”.
Hans brændende behov for klarhed, bringes til live i en søgen efter klarhed. Og noget blir nu engang først klart i selve processen. Han taler m.a.o. om slumrende behov og vil gerne vække, fordi noget i ham selv vækkes, helt i modsætning til det at skabe en slags almengyldig stilhed; der er tværtimod stormvarsel, Mich! ;) .
”Oprindelsen til religion er selvfølgelig naturmennesket, som med fantasien forsøgte at forklare de fænomener som var uforklarlige for det”.
- Hvad hvis nu vi omformulerer det her, til: ”oprindelsen til religion er selvfølgelig mennesket i naturen”; ser du da, hvordan mennesket endnu ikke er blevet sig naturen i og omkring sig bevidst?
”Efterhånden som historien gik sin gang blev disse begreber mere og mere sofistikerede men altid blev de brugt til at manifestere det ene menneskes magt over det andet”.
- Hvorfor beskrivelser af natur, er menneskets måde at håndtere en mulig erkendelse, og at det er selve beskrivelserne der kan være sande, ikke naturen selv?
”I modsætning til hvad HansKrist påstår plæderer jeg ikke for tankens udslettelse men derimod for tankens stilhed, hvilket er noget ganske andet”.
- Ja, og dine tanker består af alt andet end stilhed, det er netop sagen for også Thoreau. Tænkning er langt fra identisk med stilhed, heller ikke i poesien, tværtimod er ”tankens stilhed” def. ved det i ordets egentlige forstand utænkelige, altså tankens død. Tanken må bringes til live, den må udtrykke sig – Thoreaus tanker henvender sig jo og lever i en maieutisk forstand, i det sokratiske fødselsøjeblik. Han svæver rundt om og i et platonisk tankeunivers, men går ligesom Platon politisk til værks i en egentlig religiøs forstand, hvor naturen tillægges hans egne tankemotiver.
”Måske er det et spørgsmål om anskuelse eller måske er det mere end det, men nuet er ikke diverse flash glimt. Nuet er det evigt værende”
- I høj grad en anskuelse, hvori vi så ka’ anskue nuet i kun eftertanken, idet vi altid vil stå udenfor og genopleve nuet. Selv vore sanser oplever ikke nuet, da nuet allerede er forbipasseret når det rammer os. Men det spiller ingen stor rolle for os, betydningen er flygtig og egentlig kun af akademisk interesse. Den er bare så elegant filosofisk beskrevet at den betager os, og derfor optager os.
”Det er nuet, det er frihed”.
- Nuet ligger lidt ude i fremtiden, men når du vil gribe det, da vil du opdage at det i samme øjeblik står bagved dig – er det ikke en øjeblikkelig frigørende tanke, synes du? ;)
”NB! Til HansKrist: Hvad har Gud og de to ateister til fælles?”.
- Øj, det her blir interessant! - hønsemand, der dårligt ka’ orientere sig i egen fantasiverden, og så en beskrivelse af forskelle udenfor...men bevares, hvis ligefrem man synes det er sjovt at skabe yderligere forvirring i hansegården..;)
mvh
Simon
|
|
|
|
