|
0
registrerede
541
gæster og
149
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Hvis man træder en smule udenfor sig selv og i sin tanke betragter verden, kan man ikke andet end undres over menneskets storhedsvanvid.
Vi er bekendt med at vi eksisterer i et ufatteligt stort, måske uendeligt univers. Vi er bekendt med at dette univers har en helt anden natur end dets umiddelbare fremtrædelsesform.
Vi er bekendt med at verden kun optræder for os i kraft af vore sanser og vores tænkeevne samt at vores tænkeevne er begrænset til, hvad der kan opfattes af disse begrænsede sanser. Vi er altså, som mennesker, meget begrænsede væsener.
Alligevel afviser vi "alt hvad der overstiger menneskets fatteevne". Nuvel, det er såmænd en fornuftig attitude når man skal forholde sig til det at leve sit liv.
Det er lidt som den todimansionale mand som er tegnet på et stykke papir. Vi kigger på ham fra vores tredimensionale verden men han kan ikke se os. Hvis vi stikker en blyant gennem papiret bliver han opmærksom på at der måske findes mere end det han umiddelbart kan opfatte i sin todimensionale verden. Hvordan han så opfatter hullet i papiret er svært at sige.
Men at konkludere at alt hvad der overstiger menneskets fatteevne ikke eksisterer, det er intet mindre end et udtryk for menneskets kolossale selvovervurdering.
Jeg vil mene at der er rigelig plads til at forestille sig at der findes andet og mere end det vi rent umiddelbart kender til. 
|
|
|
|
