0
registrerede
44
gæster og
201
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Hej Ole.
Jeg ser, at du med ordene: ”-, og da udviklingen går i retning af større uddannelse, vil religionsopfattelsen også skifte karakter.”, ikke tager stilling til, om menneskets religiøsitet, engang i fremtiden, vil ophøre – til fordel for fornuften – eller om menneskets religiøsitet i stedet vil nå et højere niveau.
Så om religiøsitet med tiden vil være noget, vi videreudvikler, eller vil være noget, vi lægger bag os, for alene at lade os styre af fornuften – i forholdet til vore følelser – forekommer mig at være uafklaret. Lidt frækt kunne man måske spørge: Vil fornuften alene mon engang i fremtiden blive ”den nye religion”?
Går vi tilbage til fortiden, kommer jeg i tanker om religionshistorikeren Mircea Eliades redegørelse i ”De religiøse ideers historie” for, hvordan urmennesket og jægeren opfattede tilværelsen.
I dét at lægge det dræbte dyrs knogler ubeskadigede til rette, i dét at sørge for at intet gik til spilde, og i dét ikke at dræbe mere end nødvendigt, samt i dét at anse (andre) dyr som ligestillede med mennesket, mener han og andre forskere at have fundet tegn på en form for religiøsitet, ved studiet af de franske og nordspanske fund af hulemalerier fra for ca. 30.000 f. Kr., mens fund fra de forudgående ca. 2 millioner af urmenneskets år, hvor det at samle, fiske og jage var tilværelsens betingelser, (endnu) ikke har kunnet tydes.
Jægerens religiøsitet (hvis den nogenlunde var, som her beskrevet), synes jeg, er tiltalende – især p.g.a. dens økologiske balance med naturen, der ikke gør mennesket til jordens hersker (og ødelægger) men til en harmonisk del af den.
Fornuften alene – uden religiøsitet – burde vel kunne føre til det samme, men det aktuelle globale vistnok ca. 25 % overforbrug af klodens ressourcer (Danmark flere hundrede procent) er jo ikke just hverken beroligende eller overbevisende.
Så jeg må give dig ret i, at vi – i hvert fald foreløbig – har behov for en adfærdsregulerende religiøsitet, og gerne en der ligner det forhistoriske jægermenneskes.
Og hvorfor fornuft alene ikke synes at kunne klare sig overfor sådan noget som menneskelig grådighed, ved jeg ikke.
Er det mon noget med at grundholdningen i menneskets fornuft egentlig er dominans – samt at intet er helligt?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|